Min kone vil ikke sejle jorden rundt

Storm på New Zealand

Udenfor er alt sort bortset fra et lille lysglimt fra købmanden få hundrede meter væk. Vores charterbåd ”True North” svinger voldsomt fra side til side, selvom vi ligger for anker. Den tropiske cyklon Funa passerer nord for New Zealand, og er årsagen til at jeg sidder i kahytten med min dyne og ser mastelyset fra de andre både passere forbi, hver gang vi svinger rundt om ankeret. Resten af familien sover tungt, også min mand, der mente, at det var lidt overdrevent at holde ankervagt i den mest beskyttede bugt på Great Barrier Island. ”Hvad vil du gøre, hvis vi river os løs? Så driver vi ind på den lave stenstrand, og så vågner du jo nok. Du dør ikke af det!” Vi rev os ikke løs, til trods for en vindstyrke over 50 knob.

Næste morgen kom solen igen, og på newzealandsk maner kunne vi sige: ”It makes you feel alive”.Januar 2008 sejlede vi på tre uger 120 sømil fra Auckland til Paradise Bay via den store ø Great Barrier Island. Funa gav os blæsevejr et par døgn. Ellers havde vi godt vejr og rigtig god tid. Vi havde tid til hygge og bål på stranden, fabelagtige og anstrengende vandretur, snork-ling, fiskeri og brunch med en newzealandsk familie, der havde ladet fårefarmen passe og nu sejlede rundt i seks måneder. Vi sejlede primært kystnær havsejlads med nogen dønninger. Man kan også leje båd direkte i Bay of Island eller i Auckland, hvor man begge steder på en uge kan få en god fornemmelse af sejlads på NZ og mere beskyttet sejlads. Turen sluttede med en tur til Sydøen i bil og bådleje en uge i Marlborough Sound. Her kom vi dog ikke ud af sundet på grund af vejrmeldinger med dårligt vejr i Cook Strait . I stedet blev vi i sundet, svømmede med delfiner, besøgte forskellige logdes, fuglereservater og Captain Cooks mindesmærker.

Turen til New Zealand varede i alt otte uger. Den er til dato vores bedste ferie. 

Verdenshistorie i Rügen og PolenDet er varmt. Vi har en god vestenvind i ryggen her på Østersøen. Her er små og store hvide pletter af sejl blandt store containerskibe. På fordækket forsøger vi at gætte hvilken vej det polske gæsteflag skal vende. Med den hvide eller røde halvdel op? Vi har lige krydset den tysk-polske grænse. Der er kun få sømil til indsejlingen til Swinoujście. Flaget kom hurtigt op med den røde halvdel øverst. Da vi nærmede os havnen så vi dog, at det var en ommer. Gæsteflaget blev vendt, sejlene taget ned og vi var klar til at indtage Polen.Med Politikens ”Turen går til Nordtyskland” og ”Turen går til Polen” i bagagen samt gode venners tips om Rügen, lidt euro og polske zloty har vi en plan om at kombinere sejlads, kultur og historie. Via Rügen vil vi indtage Krakow. I Swinoujście får vi ved hjælp af et par lokale unge som polsk/engelske oversættere købt billetter til nattoget mod Krakow. Afgang 20.03; ankomst 08.15. Vi bliver fordelt i to kahytter.

Standarden er rødt plys og lidt slidt, men det er til at leve med, når to børn og to voksne kan rejse 1200 km i sovevogn for 500 kr. Billetterne er i hus og med mobilen bestiller vi plads på et 4-stjernet Hotel Alef i Krakow, som er anført i vores guidebog. Vi ser det jødiske kvarter og Plac Zgody (Ghettoens Heltes Plads), som var den centrale plads, hvorfra jøderne blev sendt af sted til udryddelseslejre samt Oskar Schindlers Fabrik, hvorfra vi tager en taxa tilbage til hotellet forbi resterne af ghettomuren.

Sidst på eftermiddagen bliver vi hentet i bus til saltminen med et galleri af saltskulpturer, så utroligt udhugget af minearbejdere, at det har placeret minen på Unesco’s Verdensarvsliste.  Næste dag besøger vi koncentrationslejren Auschwitz, og om aftenen glæder vi os over, at Krakow er fortryllende. På den centrale markedsplads er der klassisk musik, gademusikanter, dukkeførere, gøglere og masser af butikker med tøj, rav, keramik og andet lokalt håndværk til rimelige priser. Retur i Swinoujście er de næste dages vejrudsigt ikke for god. Der er meldt kuling og regn. Sommeren er våd i 2011, så vi planlægger at sejle indenom Usedom tilbage mod Rügen med stop i Peenemünde, hvor der er mulighed for at se U-både, et legetøjsmuseum og 2. verdenskrigs byggeplads for Wernher von Brauns V2-raketer, som bombede London under krigen. Nu har vi sejlet Usedom rundt. Turen går i hård NV vind tilbage til Rügen, hvor vi kører med damplokomotiv, bader og beundrer Rügens høje kridtklinter, inden vi en tidlig morgen atter vender stævnen mod Danmark. Inden vi når så langt, bliver vi ca. syv sømil udfor Rügens nordlige kyst passet op af en RIB med fem tyske betjente. De to springer om bord og inspicerer pas og bådens papirer. De er høflige, men det er dog første gang vi har haft besøg på den måde.

En afstikker til Påskeøen

Vi lander juni 2012 i Papeete, Fransk Polynesien og inden vi ser os om, har vi en krans af blomster om halsen. Det er tidlig morgen. Vi ignorerer den manglende søvn og går til byens eksotiske fiskemarked. Vi har lejet en 41 fods sejlbåd, Jolie Brise, i tre uger fra den fransk polynesiske ø Raiatea tæt på naboøen Tahaa. Herfra  er der en dags sejlads til de andre polynesiske øer Huahine, Bora Bora og Maupiti.Inden vi starter på vores cruise, har vi besluttet at besøge Påskeøen kun otte timers flyvetur væk.

Fra Papetee går kun fly tur/retur én gang om ugen. Så opholdet bliver en uge. Vi bor i et lejet hus hos Gorge, som henter os og kører de få miutter fra landingsbanen til byen Hanga Roa. Netop denne sommer er der samlet astronomi-entusiaster fra hele verden for at se venuspassagen (venus passerer foran solen), som kun finder sted hvert 128 år. Vi ser på kæmpe teleskoper venuspassagen, cykler og kører rundt mellem vilde heste og ser de enorme 18 m høje moai stauer, hvis betydning er ukendt. Den største er 21,5 m og vejer ca. 250 tons. Peter er på dette tidspunkt 14 år. Midt i dette – for de voksne – enestående område udbryder han: ”Jeg vil meget hellere være hjemme og spille FIFA.” Det er tid til at starte sejlerferien!