images/PLUS/Artikel/560/Dehler30OD/Dehler_30_OD.jpg

TEKST ØYVIND BORDAL
FOTO TUCO MARINE GROUP/JONAS PEDERSEN/ARTEMIS RACING

Danske Tuco i front:

Hvad?
Flyvende kulfiberskibe med elmotor?

Forestil dig en passagerfærge med plads til flere hundrede personer – bygget i kulfiber, drevet af en elektrisk motor, sejlende på foils i 40 knob. De første skridt på vejen tages i Faaborg lige nu.


Ja, det lyder som noget fra en science fiction-film. Ikke desto mindre er det visionen bag en revolutionerende prototype, som bygges i disse dage hos Tuco Marine Group i Faaborg. Ja, det lyder som noget fra en science fiction-film. Ikke desto mindre er det visionen bag en revolutionerende prototype, som bygges i disse dage hos Tuco Marine Group i Faaborg. Testfartøjet bygger på en 11 meter lang arbejdsbåd af typen ProZero – en model Tuco har produceret i forskellige versioner igennem en årrække. De fleste af dem bygges i kulfiber. ProZero leveres normalt med dieselmotor, og selvfølgelig uden foils. Nu kommer der altså en, som kan noget helt andet.Artemis RacingFoiling er en meget specialiseret og højteknologisk affære, og det samme gælder elmotor-systemer, der skal kunne klare en så krævende opgave. 

Når det gælder foiling, og ikke mindst de systemer, der styrer foilingen under fart, finder man de bedste folk i professionel sejlsport. Og America’s Cup er det førende laboratorium. En af de stærkeste udfordrere til den seneste America’s Cup var Artemis Racing. I dag er holdet ude af America’s Cup, men Artemis er stadig aktive på mange fronter i professionel kapsejlads. Derudover har de en vision om at stille deres viden til rådighed for kommerciel skibsfart, og være med til at gøre den mere miljøvenlig og energieffektiv.

Elektrisk foilende arbejdsbåde

Og det er netop Artemis, som leverer foil-teknologi og elektrisk motor til projektet. ”Vi mødtes med Artemis i forbindelse med et andet udviklingsprojekt, der aldrig blev til noget,” fortæller direktør hos Tuco, Jonas Pedersen. ”Men det var det, der bragte os sammen. Artemis har en ambition om at producere elektrisk foilende arbejdsbåde. Det er meget ambitiøst – i dag findes der ikke foilende, elektriske fritidsbåde, i hvert fald ikke nogen, der er hurtige og kan sejle langt.”

For tunge og dyre batterier

”Der er et virkelig godt match mellem Artemis og os,” forklarer Pedersen. ”Vi laver hurtige både til professionelle brugere. Mange af kunderne vil gerne kigge på elmotor, men virkeligheden er desværre, at det ikke er kommercielt holdbart at sejle stærkt på el i dag. Du kan ikke lagre så meget energi, som du har brug for. Batterierne bliver for store og tunge, og ikke mindst alt for dyre.”


Elektrisk foilende arbejdsbåde

Og det er netop Artemis, som leverer foil-teknologi og elektrisk motor til projektet. ”Vi mødtes med Artemis i forbindelse med et andet udviklingsprojekt, der aldrig blev til noget,” fortæller direktør hos Tuco, Jonas Pedersen. ”Men det var det, der bragte os sammen. Artemis har en ambition om at producere elektrisk foilende arbejdsbåde. Det er meget ambitiøst – i dag findes der ikke foilende, elektriske fritidsbåde, i hvert fald ikke nogen, der er hurtige og kan sejle langt.”

For tunge og dyre batterier

”Der er et virkelig godt match mellem Artemis og os,” forklarer Pedersen. ”Vi laver hurtige både til professionelle brugere. Mange af kunderne vil gerne kigge på elmotor, men virkeligheden er desværre, at det ikke er kommercielt holdbart at sejle stærkt på el i dag. Du kan ikke lagre så meget energi, som du har brug for. Batterierne bliver for store og tunge, og ikke mindst alt for dyre.”


”Hvis man vil sejle stærkt, og få det til at hænge sammen med elektrisk drift, så er der kun to muligheder: Enten skal båden bruge mindre energi, eller man skal kunne lagre mere energi, end der sker i dag.”

Lette materialer er nøglen

”Når foiling har slået så meget igennem de senere år, er det fordi vi kan bygge lette både. Det vil i praksis sige kulfiber. Vi havde jo foilende færger allerede for 30-40 år siden. Men problemet den gang var, at de stadig brugte for meget energi. Skibene var for tunge, og foilene for store. Man fik ikke den gevinst ud af det, som man kan få i dag. Derfor gik man væk fra det igen. Det er de lette materialer, der gør alt dette muligt.” 

Kan skaleres op

Så hvordan ser fremtiden ud? ”Jeg forestiller mig ikke at vi sælger en hel stribe foilende arbejdsbåde til næste år,” siger Pedersen. ”Men hvis vi ser flere år frem, er der et enormt potentiale i det her. Der er masser af områder, hvor det vil være det helt rigtige. Passagertransport er et af dem. Vi sælger allerede i dag arbejdsbåde til olieindustri, fiskerianlæg, vindmølle-parker – anlæg til havs, hvor der skal folk frem og tilbage. Der er også et stort marked for patruljer, politi og militær. For dem vil det være velegnet med en båd, der fungerer på denne måde. Med en foilende, elektrisk drevet båd vil man komme frem med nul udslip. Man vil også komme frem mere frisk og udhvilet, fordi båden sejler hen over bølgerne. Det er simpelthen mere komfortabelt.” 

Markedet skal modnes

”Komforten afhænger af, at folk ikke bliver bange når de ser denne meget specielle båd komme farende, flyvende på sådan et par stylter. Nogen vil umiddelbart tænke, hvordan i alverden kan den være stabil? Så vi må simpelthen have folk ud og prøve det, give dem lidt mere forståelse for hvordan det virker. Der er nogle markedsmæssige barrie-rer, som vi skal ud og overvinde. Det er også et af målene ved dette projekt.”


Hvad med fritidsbådene?

Kan teknologien bruges i fritidsbåde? Jonas Pedersen trækker lidt på det. ”Lige nu er det alt for dyrt,” siger han. ”Men her vil være flere for-dele. Artemis vil gerne have motoren nede i bulben, og samtidig bruge propellen som generator. I en sejlbåd vil du kunne lade meget effektivt, når du sejler for sejl. Og på et eller andet tidspunkt ender vi jo i en situation, hvor tingene produceres i større serier. Så vil det selvfølgelig se helt anderledes ud. Når produktion og pris bliver optimeret over tid, så ender det her i en fritidsbåd, det er jeg sikker på. Men der er vi slet ikke endnu”.

Rettet mod hurtigfærger

”Det målet med vores projekt er at nærme os segmentet for hurtigfærger. De bruges f.eks. meget i Norge – færger til 200 eller 300 passa-gerer. Vi har selv bygget dem i kulfiber her på Tuco. De har i dag dieselmotorer, men har ambition om nuludslip. Og skal man gøre det, og stadig sejle i 30-40 knob, er man nødt til at løfte skroget ud af vandet. Ellers kan det ikke lade sig gøre. Og vi taler om store skibe. De elektriske motorer skal kunne produceres i megawatt-størrelser. 

Passer med global målsætning

”Der er globalt en målsætning om en kraftig reduktion af skibsfartens miljøaftryk,” siger Pedersen, ”og det passer fint med de ting vi gerne vil. Omvendt vil jeg sige, at vi fortsat vil holde meget fokus på vores serieproducerede arbejdsbåde, altså ProZero. Den har vi formået at etablere som et brand, også internationalt. Og projektet støtter op om det, fordi vi tager vores ProZero koncept og tilføjer ny teknologi. Man kan sige, at Artemis kommer med den teknologi, den ekspertise, som skal til for at skabe en zero emission, foilende båd. Og vi kommer med båden.”

Faaborg og Belfast

Prototypen bygges hos Tuco i løbet af foråret. Derefter transporteres den til Belfast, hvor Artemis har deres produktion. Her skal der foregå tests og installationsarbejde. Derefter kommer båden tilbage til Danmark. Man regner med at søsætte omkring nytår, og gennemføre prøvesejladser for potentielle kunder – og ikke mindst pressen – i løbet af foråret næste år. 

”Med en foilende, elektrisk drevet båd vil man komme frem med nul udslip. Man vil også komme frem mere frisk og udhvilet, fordi båden går hen over bølgerne.”

Foil med integreret motor

Båden har to foils, begge med vinger. Den bagerste foil er samtidig ror. Den anden sidder midt under båden, og har motoren monteret i en bulb nederst. Netop det er et centralt aspekt ved konstruktionen. Elmotoren er heller ikke en normal elmotor: Den udvikler næsten 300 hestekræfter, og vejer kun 10 kg. Desuden findes en gearboks, som også vejer 10 kg. Motoren bygges i Irland, og bruges også i Formel 1-biler.  Båden udstyres med lithium batterier udviklet til BMW i3 (også brugt af Torqeedo). Batteriet er på 40 kW, og der kan installeres op til seks stk. Man regner med at båden vil sejle godt over 30 knob. Prototypen vil stikke ca. 2,30 m, hvilket vil give begrænsninger i nogle havne.


Sådan virker det

Hvorfor vælter den ikke? Stabilitet bliver noget andet, i det øjeblik en båd foiler. Der er ingen bølger der påvirker. Skroget er i luften, og vingen nederst på foilen bevæger sig igennem upåvirket vand. For at holde en konstant højde og stabilitet, skal der dog meget hurtige korrektioner til. Og de er computerstyrede. Det såkaldte ”flightcontrol system” er altså helt afgørende. Artemis udviklede et af verdens bedste flightcontrol systemer til sin America’s Cup båd i 2017. Nu er det videreudviklet, og bruges i dag til F-50 klassen (SailGP). Hvis det computerbaserede system ikke virker, er man henvist til at sejle i deplacement-mode, som man under alle omstændigheder gør i hastigheder under 14 knob.


Brændstofbesparelse selv uden foiling

Det er nemt at forstå at en foilende båd ikke laver ret meget mod-stand. Men brændstofbesparelsen begynder faktisk allerede mens båden stadig er i deplacement-mode. Det skyldes at foilene har en effekt, også inden båden letter. De skaber et reduceret deplacement, og dermed mindre modstand. Prototypen løfter skroget ved 14 knob, og lige inden det sker, er bådens drag reduceret med 30 %. Det medfører en forbedring i energiforbruget på 20 % – altså mens båden stadig er i deplacement-mode. I foiling er forbedringen endnu større. Præcis hvor meget er der ikke tal på endnu.


Kort om Tuco Marine Group

Skibsværft i Faaborg med 25 ansatte. Tuco bygger hurtige både til professionelle brugere, det vil sige arbejdsbåde i størrelsen 6,5-16 meter. Deres kerneprodukt er ProZero, som leveres i forskellige størrelser og modeller, og bruges bl.a. i fiskeopdræt, offshore-industri, politi og militær. Her ses direktør Jonas Pedersen. Foto Søren Stidsholt Nielsen/FAA.dk/soesiden


BÅD 561

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.