”Jeg kan tage mit hjem med overalt”

Ville ikke købe båd

Mine forældre købte deres første sejlbåd, da jeg var otte-ti år gammel,” fortæller han. ”Og allerede mens jeg gik i folkeskolen, fik jeg fat i nogle små speedbåde, som jeg gik og renoverede. Vi har altid været meget nede på havnen, og har sejlet meget … motorbåde, sejlbåde, hvad der nu lige passede. Da jeg blev 18, købte jeg min første sejlbåd, der var min egen. Men den solgte jeg, da jeg skulle til Spanien og arbejde med telemarketing. Da jeg så kom tilbage igen, kunne jeg godt mærke at det trak i mig igen. Men jeg havde altså besluttet mig for at jeg ikke ville købe en båd.

”Vil sejle ud i verden”

Men som sagt har jeg altid haft en drøm om at bo på en båd, og lige pludselig kunne jeg se, at jeg faktisk havde en mulighed for det. Jeg fandt også ud af, at man kan have sin adresse på havnen i Odense, og det er jo ikke alle steder man må det. Jeg var studerende, og kunne spare nogle penge ved det, og samtidig udleve min drøm. Det ville også gøre det nemmere, når jeg en eller anden dag vil ud og sejle langt. For planen er jo … jeg ved ikke om jeg vil sejle jorden rundt, men jeg vil i hvert fald sejle ud i verden. Og så er det jo bare med at komme i gang.” 

Sejlede båden hjem til jul

Efter at den blanke krone var overrakt, og båden var blevet hans, spurgte Tobias havne-mesteren ude på Amager, om han måtte lade båden ligge der til april, hvor det blev lidt bedre vejr. Det måtte han gerne, men så skulle han betale havneleje – med en dagspris på 135 kroner. ”Det kunne jeg jo ikke betale,” fortæller han, ”så jeg blev nødt til at hente båden få dage senere. Så den 22. december satte jeg sejl alene, og sejlede til Grenå. Jeg brugte tre dage på turen hjem. Jeg var hjemme den 24. kl. 12 – klar til juleaften, efter tre døgn i kulde og mørke. Det lyder måske lidt vildt, men jeg havde sikkerhedsudstyr med, og en gummi-båd med motor og godt med tøj. Jeg holdt min familie underrettet om hvor jeg var … det værste der kunne ske, var jo at jeg måtte hoppe i gummibåden og sejle ind. Jeg sejlede jo også kun fordi der var en god vejrmelding.”

Råd i dæk og aptering

Og selvfølgelig har der været en en masse vedligeholdelsesarbejde. ”Båden havde ligget stille et par år,” fortæller Tobias, ”og den var stille og rolig begyndt at rådne rundt omkring. Så jeg skyndte mig at slibe hele dækket af. Det havde været lakeret, og når det hele var slebet væk, forsøgte jeg at stoppe alt det råd jeg kunne. Så der var jo selvfølgelig lidt problemer med den. Men i en båd fra 1967 er der jo ikke rigtig noget teknisk. Altså, der er en motor. Og så er der noget træarbejde, som jeg heldigvis selv kan lave. Ellers er det jo en meget enkel båd.”  der noget træarbejde, som jeg heldigvis selv kan lave. Ellers er det jo en meget enkel båd.”  

Tidligere ejer på plejehjem

Bådens historie er, som den slags historier tit er: Ejeren var blevet for gammel til at sejle, og måtte af med den. Han havde haft båden siden 1978. Familien havde ikke ressourcer til at passe den, så den blev givet videre til nogle af familiens venner. Men de havde fem børn, så en Bandholm 26 var ikke stor nok til dem. Så de gav den videre til en ven, som også  måtte indse at han ikke kunne sætte den i stand. Og eftersom den jo var jo ved at gå til, lagde han den op på dba.dk til en krone – og det skete så lige i det øjeblik, Tobias sad og kiggede med. 

Skiftet til Albin Ballad

Når vi taler sammen, er den gamle Bandholm 26 allerede skiftet ud med en større båd, som også er en smule mere moderne. ”Jeg solgte Bandholmen tilbage i april, og fik 30.000 kr. for den. Og så fik jeg købt mig en Albin Ballad til 25.000 kr. Der skal gøres en lille smule, men det er egentlig ikke så slemt ... den skal bare samles. Den er helt skilt ad, motoren er taget ud, og alt indvendigt er fjernet. Det var meget billigt, men det er jo ikke alle, der har mod på at gå i gang med sådan noget. Men hvis man kan en lille smule selv, så er det jo meget sjovt. Jeg kan i hvert fald godt lide det. Så nu er jeg i fuld gang. Vi skal ud og sejle snart, jeg har aftalt med nogle venner at den skal være sejlklar om to-tre uger. Og bagefter skal jeg jo i skole igen. Så inden da skal den være nogenlunde klar til at bo i.”

”Jeg brugte tre dage på turen hjem. Jeg var hjemme den 24. kl. 12 – klar til juleaften, efter tre døgn i kulde og mørke.”

En båd til at sejle ud i verden

”Nu er jeg også oppe i en størrelse, som virker ret fornuftig, hvis man vil sejle ud på det store hav,” siger Tobias. ”Så jeg er begyndt at tænke, at det her faktisk er en båd man måske kunne bruge til at sejle på langtur med. Jeg ved jo at der er andre, der har sejlet verden rundt i en Albin Ballad. Jeg er også glad for den ikke er større, jeg vil også gerne kunne sejle rundt alene. Og en 30 fods båd synes jeg godt jeg kan håndtere.” 

Vågne op til solopgang og hav

Og hvad er egentlig årsagen til at han så gerne vil bo i en båd? ”Rent faktisk har jeg ikke brug for ret meget plads,” forklarer han. ”Og desuden er det sådan, at når jeg bor på en båd, så har jeg tid til alt mulig andet end at gå og gøre rent. Jeg elsker at vågne op hver dag til solopgang, til havet… lige meget hvordan vejret er, så er det specielt at vågne op på en båd. Der er bare tid til tingene, på en anden måde end der er på land. I stedet for at skulle arbejde og tjene penge hele tiden, som alle mine medstuderende gør, så har jeg tid til at nyde naturen og tage ud og sejle. Det synes jeg er virkelig fedt.” 

Et eventyr hver dag

I weekenderne sejler han tit ud og lægger sig for anker, et eller andet sted i farvandet ved Grenå og Ebeltoft. Der sidder han i ro og fred og nyder marsvinene, der tit svømmer rundt om båden. Der er internet om bord, så han