images/PLUS/Artikel/560/Sortehavet/Sortehavet.jpg

TEKST FLEMMING THOMSEN
FOTO BLACK SEA MAP/JOHAN RÖNNBY/EEF EXPEDITIONS, RODRIGO PACHECO RUIZ

ARKÆOLOGIENS FRØMANDSKORPS HAR FUNDET:

Verdens ældste intakte skib

Skibsvrag på bunden af verdenshavene forsvinder med tiden. Selv kæmpeskibet Titanic og slagskibet Bismarck vilen dag begge været tæret op og skyllet væk. Men nu harforskere fundet en ”dead zone” i Sortehavet, hvor skibsvragholder sig intakte selv over flere tusind år i vandet.


Natten er faldet på, og mørket har sænket sig omkring det 76 meter lange ekspeditionsskib Stril Explorer. Skibet er et hypermoderne fartøj, der normalt anvendes til at finde olie i Nordsøen, men den svenske koncern MMT har udlånt det til en gruppe videnskabsfolk. Stril Explorer skærer sig støt gennem Sortehavets bølger, ca. 50 sømil fra den bulgarske kyst. Overvågningen af havbunden er rutinearbejde.

Ensformigt og søvndyssende
Skannerne opmåler havbunden, og en computeromsætter informationerne til stipledelinjer, kurver og farver, der kan aflæses påen skærm. Men forskerne har også sendt et fjernstyret undervandsfartøj ned på bunden. ROV-fartøjet (Remotely Operated underwater Vehicle) er udstyret med lysprojektører, laserog HD-videokameraer. Den bulgarske videnskabsmand Dr. Kroum Batchvarov følger undervandsfartøjet på skærmen i styrehuset på Stril Explorer. Det varer ikke længe, før han må ned og vække ekspeditionsleder, professor Jon Adams fra universitet i Southampton. På 500 meters dybde dukker et skibsvrag op.

Skibene dukker op
Det viser sig at være et velbevaret handelsskib fra Det Ottomanske Rige sandsynligvis fra det 17. århundrede. De to forskere må knibe sig i 17. århundrede. De to forskere må knibe sig iarmen, for selv dele af tovværket er bevaret. En 3D-printer bliver fodret med laseropmålinger, som undervandsfartøjet sender op. Omtrent 12 timer efter et fund er gjort, kan forskerne stå med en nedskaleret model i hænderne. Undervandsrobotten fortsætter, og snarttoner endnu et mirakel frem – et middelalderskib med sideror fra Venedigs storhedstid, noget lignende en ”kogge”, som var hansestædernes foretrukne skib – et mindre handelsskib, der eksempelvis kunne fragte vin, hvedeog oliven. ”Vi ved, at italienerne var ret fremtrædende i Sortehavet i middelalderen, men at se et skibaf den her type, der er samtidigt med Marco Polo, er ganske forbløffende,” udtaler professor Jon Adams i en pressemeddelelse.”24 timer i døgnet har vi haft det fjernstyrede undervandfartøj i vandet under vores ekspeditioner, ” fortæller den 57-årige svenske professor i marinearkæologi, Johan Rönnbyfra Södertörns högskola. Johan Rönnby har deltaget i undersøgelserneaf Sortehavet og var om bord på Stril Explorer, da det internationale forskerhold sidste år stødte på måske det mest opsigtsvækkende fund: Et græsk handelsskib fra 400 år før Kristus, der målte 23 meter. En kulstof 14analyse viste, at skibet var over 2400 år og alligevel så velbevaret, at marine-arkæologerne et øjeblik troede, at de var havnet på en tidsrejse. De græske skibe fra den klassiske tid kender vi blandt andet fra lerkrukker og fra beskrivelser i Homers værker Iliaden og Odysseen (700f.Kr.).  Men ingen fra vores tid har nogensinde set et så intakt eksemplar i virkeligheden.

Det fundne handelsskib kender man billedmæssigt kun fra en vase på Det Britiske Museum i London, som viser Odysseus’ møde med sirenerne, der ville lokke ham til at sejle på grund. ”Vi kunne næsten ikke tro vores egne øjne.Glæden over denne opdagelse var ubeskrivelig, ”fortæller Johan Rönnby, som i årevis har arbejdet på dette arkæologiske felt; at finde nogle af de ældste skibsvrag i verden for at dokumentere dem, inden de forsvinder for evigt.

DEN DØDE ZONE I SORTEHAVET
Det internationale forskerhold fra Bulgarien, England, Sverige, USA og Grækenland har gennemtrawlet mere end 2000 km2 af havbund i Sortehavet ud for kystbyen Burgas. Den overordnede mission var at afklare, hvordan vandstanden har ændret sig efter den sidste istid for ca. 12.000 år siden og få mere kendskab til bosættelserne langs kysterne op igennem historien.

”Sortehavets vandstand er ikke sket pludseligt og som følge af en katastrofe. Vores undersøgelser peger på, at saltvand fra Middelhavet er løbet ind og har blandet sig med ferskvandet over mange tusind år,” forklarer Johan Rönnby. Saltvandet er tungere end ferskvand og lægger sig på bunden, mens det ferske iltholdige vand, der fosser ind fra de store floder Don, Donau og Dnepr lægger sig ovenpå som et låg. De usædvanlige vandstrømninger gør vandet iltfattigt i saltvandszonen, og på havbunden er der stort set ingen ilt, og dermed ingen orme og bakterier der kan nedbryde træet.

De historiske skibe har derfor kunnet ligge uforstyrret i hundredvis af år. Forskerne kalder det for en ”dead zone”, hvor de til dato har fundet over 60 mere eller mindre intakte skibe lige fra den klassiske græske tid og optil det 19. århundrede. Skibene ligger på en dybde af 100 til 2200 meter. Der er fundet vrag fra Alexander den Stores tid, fra Romerriget (27 f.Kr.-476) fra Det byzantinske rige (395-1453) og man har fundet eksemplarer af kosakkernes piratskibe frad et 17. århundrede, hvor de havde travlt medat plyndre andre skibe og angribe Istanbul. I den græske storhedstid koloniserede grækerne mange byer langs kysten af Sortehavet,og der blev skabt handelsruter mellem Asien og Europa af vandvejen. Man kender ikke årsagen til, hvorfor de enkelte skibe er sunket, men forskerne antager, at de fleste er forlist på grund af dårligt vejr.

”Træet er så velbevaret på det græske skib, at vi kunne se mærker efter stemmejern og andet værktøj. De to sideror, besætningsbænke og masten er intakte,” fortæller Johan Rönnby. I Odysseen beskriver Homer, hvordan Odysseus reparerede sit fartøj – en penterconter på 50 årer: ”Han borede huller gennem alle plankerne, kiltede dem sammen og ’låste’ plankerne med trænagler og trækiler.” ”Nu har vi fået bekræftet, at også de græskesejlskibe fra tiden omkring 400 f.Kr. blev bygget med tappehuller, trætapper og trænagler. Og den foretrukne træsort synes at være pinjetræer,” siger den svenske marinearkæolog. Handelsskibene fra den tid brugte både sejlog årer til at komme frem. De var ikke gode til at sejle mod vinden. Med deres firkantede sejl gik de kun ca. fem knob i medvind. Men grækerne foretrak at sejle langs kysterne istedet for at skulle slæbe gods på oksekærrer gennem det bjergrige terræn. Handelsvarerne var typisk krukker med vin, hvede, olivenolie, parfume, krus, fade, vaser, smykker og tøj, slibesten og metalværktøjer. Først langt senere i 50 f.Kr. kom de trekantede sejl til de græske områder, så man kunnesejle op mod vinden og få mere fart på, når vinden var svag. Krigsskibene, som var større end handelsskibene, kunne dog komme op på 14-15 knob. De var som regel ca. 40 meter lange, vejede 150 tons og blev kaldt triere.

De var flydende rambukke og havde ca. 150 mand ved årerne samtet par master med sejl. Angrebsteknikken var at vædre andre skibe; slå hul i deres skrog, såde sank. Med tiden blev krigsskibene bygget større og kunne veje over 400 tons. Den danske arkæolog Bjørn Lovén fra Københavns Universitet er også på jagt efter grækernes oldtidsskibe: ”Trieren kender vi kun i grove dimensioner. Vi ved ikke, hvordan den blev bygget og heller ikke med sikkerhed af hvilken slags træ. Men jeg håber, at vi en dag finder en,” siger den danske arkæolog, som leder udgravningsarbejdet af havnen i den gamle handelsby Lechaion i Korinth, hvor en større flådebase havde til huse. Gennem de sidste fire år hararkæologerne dykket ned og afdækket oldtidens kanaler, moler og bolværk i havnen.
DE KOMMER IKKE OP
Sortehavet har længe været kendt for at være etskatkammer for fortiden. I 1976 kaldte Willard Bascom, en pioner inden for oceanografi, i sinbog ”Deep Water, Ancient Ships” Sortehavet entopkandidat til efterforskning og opdagelse.Forskerne håber, at deres fund af det græskehandelsskib kan inspirere andre nationer,der grænser op til Sortehavet til at udforskedybderne. Om betydningen af disse fund,siger professor Jon Adams: ”Uden overdrivelsekan man sige, at ved hjælp af disse skibe kom Europa ud af middelalderen og blev moderne.””Men der er ingen planer om at trække de velbevaredeskibe op af vandet, da de er ekstremt skrøbelige,” siger Johan Rönnby. ”Forsøg på athæve dem, ville ikke alene koste en formue,det ville sandsynligvis også få skibene til atforgå. Deres nøjagtige placering holdes hemmeligfor at beskytte skibene mod plyndringer,”forklarer han.De videnskabelige undersøgelser fortsætter nu på landjorden, da forskerne har rigeligt materiale at arbejde videre med. Projektet har modtaget økonomisk støtte af Julia og Hans Rausings fond, og der kommer en dokumentar filmom ekspeditionerne i Sortehavet: ”LostWorlds: Deeper into the Black Sea”, som denengelske Channel4 har købt rettighederne til.

BÅD 560

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.