Tekst Øyvind Borda
Foto Øyvind Bordal, produktfoto, Andersen & Kristensen
Tekst Øyvind Borda
Foto Øyvind Bordal, produktfoto, Andersen & Kristensen
Større og ikke mindst flere batteribanker. Mere avancerede Større og ikke mindst flere batteribanker. Mere avancerede elektriske og elektroniske installationer. Og ikke mindst – som man kunne læse i den foregående udgave af BÅD – nye batterityper med særlige krav og specifikationer. Det er blevet virkeligheden om bord for rigtig mange sejlere i disse år. Bådens elektriske system får i det hele taget flere og flere opgaver – en del har allerede taget skridtet til at skifte til el-motor, og flere vil komme til i de kommende år.
Kan skade batterierne
Men selv verdens bedste elektriske system er intet værd, hvis batterierne ikke lades rigtigt. Hvis ladningen ikke er i orden, får du ikke fuldt udbytte af din batterikapacitet, og endnu værre: Du kan skade, eller endda ødelægge batterierne. Nogle batterityper er følsomme for overladning, andre skal helst ikke stå fuldt ladede over tid. Kravene er forskellige.
Lader skal passe til batteritypen
Søren Andersen har arbejdet med elektriske og elektroniske installationer igennem en menneskealder, som en af stifterne af Andersen & Kristensen Skibselektronik i Køge. ”Punkt 1 er, at du skal have en lader, der passer til de batterier du har,” siger han. ”I laderens manual skal der stå, at laderen er beregnet til den type batterier, du har i din båd. Mange skifter i disse år til lithium-batterier, og her det særlig vigtigt at laderen kan sættes, via indstillingerne, til netop lithium. Det er ret nemt at gøre. Der er forskellige fremgangsmåder, men de er beskrevet i manualen.”
Ladestrøm på min. 10 %
Punkt 2 er, at laderen skal have den rigtige ydelse. En tommelfinger-regel er, at du skal vælge en lader med en ladekapacitet på min. 10 % af batteriernes kapacitet. Det vil sige, at hvis du har et batteri på 100 amperetimer, så vil det være passende med en lader, der lader med mindst 10 ampere. Det er også vigtigt, at du vælger en elektronisk lader, og ikke en af de gamle analoge – de bliver ved med at lade, og så ender det nemt med at du overlader batterierne. Desuden har de elektroniske ladere mange intelligente funktioner, som pulsladning, ladning i flere steps og så videre. Det er alt sammen funktioner, som skal beskytte batterierne, og forlænge deres levetid. Der er mange forskellige måder at gøre det på, men det centrale er at ladeprofilen passer til batteritypen.”
”Nogen batterityper er følsomme for overladning, andre skal helst ikke stå fuldt ladede over tid. Kravene er forskellige.”
Bredt spændingsområde
"Det du også skal tænke på, er landstrømmens spænding,” fort-sætter Andersen. ”Den er som udgangspunkt på 230 volt AC, det vil sige vekselstrøm. Men hvis du ligger langt ude på en bro, kan det godt være du ikke har 230 volt. Spændingen er tit lavere der ude. Derfor er det vigtigt at se på hvilket spændingsområde din lader kan arbejde i. Det kan f.eks. være 110 til 230 volt. Du skal helst have en lader som virker, også når spændingen i din landstrøm er lavere end 230 V.” Kombineret lader/inverterMange bruger også kombinerede lader/invertere, som både kan lade batterierne, og lave 230 V til båden. Hvad tænker Andersen om det? ”Det er en udmærket løsning, hvis man altså har brug for 230 V på båden. Her skal man starte med at vurdere hvilken størrelse inverteren skal have. Hvilke apparater skal kunne drives, og hvor meget strøm trækker de?
Er det bare en kaffemaskine, eller måske en boremaskine eller andet elektrisk værktøj, som trækker mere strøm? Først når man kender det tal nogenlunde, kan man finde en inverter, der kan levere den fornødne mængde strøm. Kig også på standby-forbruget. Nogle invertere spiser ret meget strøm, bare ved at være tændt. De kan selvfølgelig slukkes, men det er nemt at glemme, og så står den og tapper batteriet. Invertere skal også helst kunne lave en ren sinuskurve, det vil sige strøm med en jævn kurve, som vi kender det fra vekselstrøm i vores stikkontakter. Ellers kan du opleve flimmer på skærme, eller andre forstyrrelser. Gammeldags, primitive invertere, som ikke laver en ren sinuskurve, kan i værste fald skade sensitiv elektronik.”
Flere udgange – eller batteriseparator
Det normale setup på en båd er et separat startbatteri ved siden af et eller flere forbrugsbatterier, koblet sammen til en forbrugsbank. Desuden er der mange, der har et tredje batteri, gerne til bovpropel. Hvordan sikrer man at batteriladeren passer godt på de to-tre separate batteribanke, og lader dem alle ordentligt, eventuelt i en prioriteret rækkefølge?”Enten kan man købe en lader med flere separate udgange,” for-tæller Andersen. ”Man kan få ladere med op til tre udgange. Så kobler man ganske enkelt den ene udgang til forbrugsbanken, den anden til startbatteriet, og så videre. Hvis man ikke har en lader med flere udgange, kan man installere en batteriseparator, som sidder mellem batterierne. Den tager sig af at fordele ladestrømmen.”
Prioriter batterier med lav spænding
”Nogle batteriladere lader efter behov. Det vil sige, at hvis de kan levere f.eks. 20 ampere, så går 10 ampere måske til den ene bank, fem ampere til den anden, og så videre. Ladestrømmen prioriteres til de batterier, der har den laveste spænding. Andre ladere kører som sagt med flere fuldstændig separate udgange, som lader uafhængig af hinanden.”
Pris og kvalitet
En lader skal også være robust, kunne tåle at stå i maritimt miljø, og blive ved med at virke i mange år. Måske kan Andersen anbefale nogle konkrete produkter?”Der er mange gode ladere på markedet,” siger han. ”Selv har vi gode erfaringer med Xenteq. Vi sælger også mange ladere fra Victron. Generelt er det som med alt andet – der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet.”
Elektriske og elektroniske systemer forsynes i stigende grad med enheder, der overvåger, optimerer og deler information. Det kan være overvågning af bådens forskellige ladesystemer (solceller, vindgenerator etc.). Victron Cerbo GX er et godt eksempel: Den har indbygget wi-fi, bluetooth samt USB-porte, og kan styres via internettet. Det vil sige, at du kan sidde hjemme i sofaen og tjekke batteri-status, diesel, vand og så videre – uanset om båden ligger i Kerteminde eller Caribien.
Elektronisk schweizerkniv
Henrik Jørgensen, som er over middel interesseret i maritim elektronik, har testet Cerbo GX på sin båd. Han fortæller at den kan betjenes via en medfølgende HDMI skærm med touch – eller via bådens plotter, smartphone eller tablet. Han kalder kommunikationscenteret for en ”elektronisk schweizerkniv”, eftersom den har en bred vifte af funktioner.
Raspberry micro PC
Fundamentet er en mikro PC ved navn Rasp-berry PC – en fleksibel og prisbillig udviklings-platform, som kan bruges til mange forskellige ting. Man kan tilslutte andet udstyr til enheden, f.eks. skærm, tastatur, mus, eller GSM modul. Cerbo GX er ikke designet specielt til både, men bruges meget i campingvogne/homecampers, ambulancer, brandbiler og så videre. Naturlig nok kan den også betjene øvrigt Victron-udstyr man måtte have om bord – ladere, inverter, generator etc.
Hurtig installation
”Installationen i båden tog under 15 minutter,” fortæller Henrik Jørgensen. ”Der skulle blot tilsluttes tre kabler. Da der blev sat strøm til, dukkede hele bådens installation op på skærmen, og jeg kunne også få fat i informationerne via min Garmin plotter, samt min iPhone og Ipad. Efter at have tilsluttet systemet til havnens wi-fi kunne jeg fjernbetjene det hele hjemme fra sofaen.”
Mange muligheder
Victron Cerbo GX koster ca. 3200 kr. Der er andre ladere på markedet med mange af de samme funktioner – f.eks. kan Mastervolts nyere ladere kobles op med et display, og dele informationer via deres eget netværk, C-zone. Der findes også mange andre produkter på markedet, der har tilsvarende funktioner, og de kan kobles til elektroniske ladere, og gør informationen tilgængelig online. Blue Sea har eksempelvis en række produkter til formålet.
”Den har indbygget wi-fi, bluetooth samt USB-porte, og kan styres via internettet.”