Tekst & Foto Øyvind Bordal
Tekst & Foto Øyvind Bordal
Splejsning har altid været en del af det vi kalder sømandskab – og samtidig noget, som meget få sejlere i virkeligheden mestrer. Det gælder selv folk som har sejlet hele livet – som nu for eksempel denne artikels forfatter. Som mange andre kunne jeg nok godt splejse en løkke i et stykke treslået fortøjningstov, hvis jeg blev tvunget til det. Men så stopper det ligesom der.Og det er synd, for på mange måder er det lige der det egentlig begynder. Den største nytteværdi ligger nemlig i at kunne splejse liner med kerne og strømpe – det vil sige, alle de liner på en sejlbåd, som ikke lige bruges til fortøjning eller ankerline.
Behold spændingen
Og faktisk har den teknologiske udvikling på området gjort den gamle kunstart endnu mere relevant end tidligere. Der er nemlig sket rigtig meget de senere år, når det gælder tovværk. Stadig er der et marked for traditionelle polyesterliner med kerne og strømpe, og det er stadig en OK (og ikke mindst billig) løsning. Den type liner er dog mest egnede til ældre turbåde – du får alligevel ikke ret meget udbytte af stærke, strækfaste liner, hvis sejl og rig (eller endda selve båden) giver sig i stedet. Men hvis dine sejl, din rig og din båd har den stivhed man kan forvente i dag, så har kvaliteten af dit tovværk faktisk en betydning for hvordan båden sejler.
Bedre sejlegenskaber
Moderne liner i fibre som dyneema (den mest populære, af gode grunde), har overlegne egenskaber. De er kort sagt langt stærkere, og strækker sig langt mindre, end traditionelle liner til sejlbåde. Og det betyder noget – du får ganske enkelt bedre sejlegenskaber, når fald, skøder og andre typer trimliner bliver stående der hvor du har sat dem, også under hård belastning. Sejl og rig beholder sit trim og sin profil, lige præcis når der er mest brug for det. Det giver mindre krængning og mere fart. Der er altså gode grunde til at investere de ekstra kroner, en high performance line koster. Men man skal også vide, at dyneema, spectra (et andet navn for samme fibertype), vectran og de andre typer har visse sårbarheder. Først og fremmest er det sådan, at fibrene i kernen let knækker, hvis linen bukkes for hårdt under belastning.
Sårbarheder ved dyneema
Nu er det sådan at alle liner mister en hel del af deres brudstyrke, hvis der er et knob i brug. Men dyneema, som er den suverænt mest brugte high performance line i dag, taber mere styrke end andre typer tovværk. Tests har vist at de kan knække ved omkring 30 % af linens brudstyrke, hvis der er en knude involveret. Lidt af det samme gør sig gældende, når dyneema fastgøres i en sjækel eller en rigbolt med en lille dimension. Fibrene knækker når de bukkes hårdt ved høj belastning, og linen risikerer at ryge, længe inden den opgivne brudstyrke nås.
Desuden er det sådan, at dyneema og andre moderne fiberliner kan fås både med og uden strømpe. Versionen uden strømpe er meget glat. Den holder ikke på knuder lige så godt som traditionelt tovværk gør.
Splejsning og ekstra radiusI praksis er der som regel så meget ekstra styrke i linen, at det går godt alligevel. Men skal man have fuld udnyttelse af den dimension dyneema-line man nu har valgt til formålet, er det væsentlig at sørge for at den fastgøres med splejsning, og helst også med en kovs eller low friction ring, som øger den radius linen bukkes rundt om. 2-3 gange linens diameter plejer at være en god tommelfingerregel.
Ikke så let som det ser ud
Der er udmærkede YoutTube-videoer, der viser de forskellige splejsninger der kan bruges. Men hvis du har prøvet at lave en splejsning foran skærmen, vil du højst sandsynlig have oplevet at det ikke er helt så let som det ser ud til. Det kræver ganske enkelt træning, og der er små tricks, der kan hjælpe dig til at undgå problemer undervejs. Men hvilke?
Generelt
Som med alt andet arbejde, skal du bruge en arbejdsplads og noget værktøj. Når det gælder arbejdspladsen, er et bord eller en bænkeplade, helst med et par meters albuerum, tilstrækkelig. Desuden skal der være en krog eller en anden form for fastgørelses-punkt. Og det skal være solidt, for der hives hårdt til, når splejsninger strækkes og rettes til. Værktøjet består af et sæt splejsenåle i forskellige størrelser, en god saks, taklegarn, tape, sejlmagernåle, målebånd/tomme-stok, samt en tusch til at markere med. Sejlerhandsker er også en god idé. En gummihammer kan evt. bruges til at banke på linen, når noget er svært at trække igennem. En stålstang på en god halv meter kan bruges til at trække i linen med (vikle linen nogle gange rundt om stangen og hiv med begge hænder).