Jeg bliver samlet op af holdets RIB i Helsingør, den røde Extreme 40 har allerede passeret Kronborg og forsvinder som et rødt projektil sydover.
Vi tager jagten op, RIB’en hamrer over bølgerne med omkring 40 knob. Men det er som om vi slet ikke kommer nærmere, afstanden mellem os ser ud til at være konstant. Jeg vender mig om og råber til Rasmus Køstner ved rattet, for at overdøve motorstøjen: ”Sig mig – sejler de lige så hurtigt som os?”
Trimmes med hydraulik
Vi farer ned gennem Øresund, det blæser 6-8 m/sek., og vandet er fladt.
Perfekte forhold! Oppe til luv sidder de på række: Jes Gram- Hansen, gæstesejler Nikolaj Aschenbrenner, Jonas Hviid-Nielsen og Mikkel Røssberg.
Mellem rorsmand og storsejlstrimmer er et hydraulisk håndtag med en switch forneden. Man kan vælge at tilkoble enten cunningham, udhal eller storsejlskøde.
Det meste af tiden er det storsejlskødet, der bliver arbejdet med. Man kører det simpelthen ved at pumpe håndtaget frem og tilbage – trykket i agterliget på en Extreme 40 er enormt, så et almindelig skødesystem kan ikke håndtere kræfterne. Skal sejlets angrebsvinkel justeres, sker det på løjgangen – ikke på skødet.
Der er også en mand til fokkeskødet, men det køres ikke så aktivt. Det handler om at få luv skrog til at flyve, helst ret tæt på vandet, og det er rorsmandens styring sammen med storsejltrimmer for det meste skøde og løjgang) som er i fokus. Det er her der er mest at hente.
Fartvinden dominerer
Loggen ved masten viser godt 20 knob det meste af tiden. På turen fra Aarhus har båden været oppe over 24 knob, og det er sket med fok og storsejl alene. Den store, flade gennaker/ Code Zero ligger sammenrullet og klar, men er ikke blevet brugt på turen.
Selv om den sande vindvinkel er ca. tværs, måske en anelse agten for tværs, er skøderne stort set kloshalet, og den vind vi får i fjæset, kommer stort set forfra. Fartvinden er så betydelig en komponent i de her både, at man må kigge på instrumenter eller andre sejlbåde, for at vide hvilken vej vinden egentlig blæser.
Vi farer forbi Rungsted, Vedbæk, Skovshoved ... der er en slags flyvefornemmelse over den her type sejlads, det meste af båden svæver jo også i luften. Og pludselig er havneindløbet til Tuborg Havn lige fremme.
Vi lander blødt, og nu uden fart forvandles båden til en hjælpeløs badeplatform, som skal bugseres ind i havn af følgebåden. På næsten samme måde som det gøres med en flyvemaskine i en lufthavn.