Del 2: Vänern og Trollhätte kanalen

Smukt og kringlet

Vi kom ind nordfra af en afmærket rende. Hvis vi troede, at vi havde mødt kringlede løb i Göta kanalen, så er det her kringlet i en ny dimension med småøer og skær overalt. Med fingeren i kortet, øjne på bøjer og skær fandt vi ind gennem stenkar ad renden til Spiken. Vanvittig smukt og lidt grænseoverskridende. Næste dag er igen blæsende, men heldigvis har vi vænnet os til at sejle mellem de mange bøjer. Vi skal en anden – kringlet – vej ud, og rammer desværre et skær, da vi i et drej kommer for langt til bagbord. Det er heldigvis ikke værre end, at vi selv kan sejle videre, men æv for en påmindelse om, at man ikke holder skarpt nok øje, når man sejler i skærgården – der skal ikke meget til.Vi slipper indenskærsløbet i Ekens skærgård og møder atter Vänerns bølger. Vi sejler lige fri af grundene for genua, sætter storsejl og har en dejlig sejlads med den rette sejlføring ned over bølgerne til Vänersborg og indsejlingen til Trollhätte kanalen.

Trollhätte kanalen og kanal 9

Hvor Göta kanalen er mini-put og frilandsmuseum, så er Trollhätte kanalen rå industri og kæmpesluser – og vi er kommet lige ind fra bøh-landet. I søsportskortene står mobilnummeret til Dalsbobroens brovagt, og at vi skal kalde ham, når vi er ved en bestemt afmærkning nord for Vänersborg. ”Ja, jeg ser jer,” svarer han, og timer broen til at åbne præcis, når vi når frem. Jeg har nok ikke været den største VHF-bruger, men her i industriområdet og med de mange broer, finder jeg ud af, at det faktisk er drønsmart at have den anbefalede kanal 9 åben. Da vi skal under den sidste bro, Göta Älv broen, ved Lilla Bommen i Göteborgs centrum misser vi en broåbning, fordi lyset ikke skifter fra til rødt til grønt. Der er 100 % enighed om, at vi i hvert fald ikke skal under en bro, der pludselig kunne finde på at lukke ned over os, og der ligger også en pram og venter på den anden side. Inden jeg får trykket på VHF-knappen, er broen lukket. Brohøjden er 18,3 m og vi rager 18,6 m op. ”Kør bare under”, melder brovagten på VHF’en og forsikrer mig om, at der 19 m fri højde – i hvert fald den dag.

Trollhätte kæmpesluser

Der er ren motorsejlads hele vejen fra Trollhättan til Göteborg. Vi når til Åkerssjö, som er et sjovt havnestop lige før den første store sluse i Trollhättan. Her ligger du med en usædvanlig og imponerende fornemmelse af at kunne røre de store tankskibe, der sejler ind eller ud af slusen lige ved siden af dig. Har du tid, så venter en tur af Kärleksstien, et kig på SAAB museet og de gamle sluser – og i sommertiden er det værd at være på pletten, når sluserne åbnes hver dag kl. 15.00.Næste morgen venter den store sluseprøve. En lokal Ron Holland 43 sejler ind i slusen lige før os. Perfekt så kan vi lige lure på, hvordan de gør. En bådshage og et par lange fortøjninger, så du kan gribe i en stige eller tage fat om en af de store pullerter inde i slusevæggen, og så er det ellers bare at følge med vandstanden. Der er flere både i sluse-bassinet, og selvfølgelig er der noget bevægelse i vandet, og nogle pladser virker mere attraktive end andre. Med god affendring og hele tiden en fortøjning med tilbageløb i land, så går det derudaf.Vi følges med ”Ron Holland” hele vejen til Kungälv, hvor vi over-natter ved en fredelig træbro, får en hyggelig bådsnak og går tur med tre får rundt om den gamle fæstning. Her opdager vi, at man ikke længere kan ligge på den nordlige side, hvor der er fuldstændig groet til.