TEKST HENNING E. LARSEN
FOTO SLEIPNER MOTOR OG HENNING E. LARSEN
Sleipner Motor
Fra 4 hestes benzinmotor i 1908 - til stabilisatorer i 2019
Sleipner Motor i Norge har gennemgået en fantastisk udvikling gennem de sidste mere end 100 år. Fra simple en-cylindrede benzinmotorer til avancerede stabilisatoranlæg.
Det er en gråvejrsdag i november 2019 Fredrikstad knap 100 km syd for Oslo på kanten af indsejlingen til Oslofjorden og Skagerak. Her har Sleipner Motor AS, med en række produkter under navnet Side-Power, siden 1908 produceret bådmotorer og senere bl.a. bovpropeller og stabilisatorer, som denne artikel skal begynde med. Side-Power havde nemlig inviteret Magasinet BÅDs udsendte på en prøvesejlads i firmaets testbåd. På egen krop skulle vi mærke effekten af de monterede hydrauliske Vector Fins stabilisatorer. Testbåden er på 58 fod og bygget af GS Marin i Ålesund. Den er motoriseret med 2 stk. Det er en gråvejrsdag i november 2019 Fredrikstad knap 100 km syd for Oslo på kanten af indsejlingen til Oslofjorden og Skagerak. Her har Sleipner Motor AS, med en række produkter under navnet Side-Power, siden 1908 produceret bådmotorer og senere bl.a. bovpropeller og stabilisatorer, som denne artikel skal begynde med. Side-Power havde nemlig inviteret Magasinet BÅDs udsendte på en prøvesejlads i firmaets testbåd. På egen krop skulle vi mærke effekten af de monterede hydrauliske Vector Fins stabilisatorer. Testbåden er på 58 fod og bygget af GS Marin i Ålesund. Den er motoriseret med 2 stk. Volvo Penta D12 på hver 800 hk. Nok til en topfart på 37 knob. Båden har Side-Power bov- og agterpropeller, Vector Fins stabilisatorer, hydraulisk styring og kontrolsystemer monteret.
Fladt vand – desværre
Vi lægger fra ved firmaets egen ”brygge” i udkanten af Fredrikstad med Arne Skauen ved roret. Arne har arbejdet hos Side-Power siden 1977 som administrerende direktør. I dag er sønnen Ronny øverste chef. Vi lægger kursen ud af fjorden mod åbent hav for at finde nogle bølger til at lege på. Desværre er der ikke mange krusninger på vandet. Men med 2 x 800 hk og nogle skarpe drej fik vi lavet vores egne hækbølger. Enhver sejler i motorbåd eller sejlbåd uden sejl kender de rulninger, som sø fra siden giver. Det gjaldt selvfølgelig også testbåden. Men et tryk på en knap og rulningen forsvandt omgående og næsten 100 %.
Side-Powers Vector Fins er ikke kun effektive under sejlads ved lav eller høj fart, men også for anker eller i havn. Testen viste også at stabilisa-torerne var effektive uanset hvordan vi ramte bølgerne. En anden test med en Princess 56 viste en reduktion af rulning på 97 % ved en fart på 11 knob og 66-72 % for anker. Den indvendige del af hydrauliksystemet er bygget ind i motorrummet og tager ikke ret meget plads, men afhængigt af bådens konstruktion kan det være nødvendigt at forstærke skroget.
Vector Fins monteret. Ved helt store både over 70 fod monteres fire eller flere finner. Den specielle buede facon gør dem mere effektive end lige finner.
Hvorfor stabilisatorer?
Hvorfor stabilisatorer?Det væsentligste argument er ubetinget komforten om bord. Slut med ting, der falder på dørken, slut eller næsten slut med søsyge børn og slut med ikke at kunne lave mad under sejlads. Rent sikkerheds-mæssigt er der også en række fordele: Du og dine gæster kan bevæge sig mere sikkert rundt på båden, og du vil ofte kunne sejle den direkte vej til destinationen, hvor du måske før måtte sejle en omvej for at undgå den værste ubehagelige rulning.
Avancerede finner gør båden stabilFinner, der stikker ud fra skroget, har været kendt i mange år især på passager- og krydstogtskibe. Denne type finner har Side-Power også tidligere produceret, men i 2013 præsenterede man de nye Vector Fins, som på grund af sin buede form giver en meget større effektivitet. Finnernes bevægelser styres af hydrauliske aktuatorer. Når farten øges stiger finnernes virkningsgrad, da kraften fra vandstrøm-ningen stiger i stil med en flyvinge. Hvis hastigheden fordobles giver det en firedobling af kraften til rullestabilisering. Men giver finnerne så ikke vandmodstand? En test viste at ved en topfart på 30 knob måltes en fartreduktion på beskedne 0,03 knob, sikkert fordi finnerne ligesom foils giver et løft. Der var ikke en målbar forskel i brændstofforbruget.
Her en nedfældelig bov- eller agterpropel velegnet til mere fladbundede sejl- eller motorbåde, hvor man ønsker mindst mulig vandmodstand.
Verdens største producent
Da især motorbådene i 80’erne blev større, højere og mere fladbundede viste der sig et behov for ”manøvreassistance”, når vind og strøm gjorde det mere end svært at tøjle bådens kurs ved lav fart i havnemanøvrer. Derfor introducerede Sleipner Motor sin første bovpropel under navnet Side-Power i 1984. Den havde en 4 hestes elmotor. I de efterfølgende år kom der større og kraftigere modeller, og i 1998 kom agterpropellerne på markedet. I dag kan man få ca. 200 forskellige modeller i elektriske (12, 24, 230 og 400 V) og hydrauliske til større lyst- og erhvervsfartøjer. Man kan få dem nedfældelige til sejlbåde, og som noget helt nyt også med trinløs hastighedsregulering. En funktion, som også kan bruges til at holde båden på plads, mens du gør fortøjningerne fast. Vi fik lejlighed til at se og prøve systemet i en Delphia 47, som er udstyret med nedfældelige bov- og agterpropeller begge med trinløs hastigheds-regulering. Med de to thrustere er der fuld kontrol over båden i små havne eller på tætte ankerpladser selv med kraftig sidevind.
Sleipner Motors historie
I 1908 byggede slagteren (!) Ole Klemsdal, som havde sin tekniske indsigt fra et landbrugsværksted, sammen med svogeren Hans Johansen en en-cylindret benzinmotor til sin jolle. Ole Klemsdal var meget optaget af den rivende teknologiske udvikling, som fandt sted i starten af 1900-tallet. I februar 1908 oprettede de to svogre Sleipner Motorfabrikk AS. Man ”lånte” en motor af amerikansk oprindelse, som kom til at danne grundlag for de efterfølgende motorer. Med løbende forbedringer var den i produktion indtil 1923. I 30’erne og 40’erne blev der bygget flere hundrede motorer om året i størrelser fra 10 til 14 hk. I 1936 kom en dieselmotor til, men i 1977 var det slut. Fabrikken gik konkurs og blev overtaget af de nuværende ejere. I dag beskæftiger virksomheden ca. 150 medarbejdere på fabrikken i Fredrikstad og på salgs- og servicekontorerne i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og England. Desuden har Sleipner sin egen plastfabrik Bjesta Plast AB, som producerer tunnelrør til bovpropeller og Vector Fins til stabilisatorerne.
FremtidenFabrikken i Fredrikstad består i dag af en række ældre og nyere bygninger, som ikke er optimale for den fremtidige drift. Derfor har man købt en grund ned til vandet uden for byen og fået tegnet et helt nyt produktions- og administrationskompleks på 12.000 m2. Så snart godkendelse fra myndighederne er på plads, starter byggeriet.
★ Paul Elvstrøm - den største
BÅD 559
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 39 ,-/ mdr
+2,58 kr/mdr og få 8 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
