Sol i sejlene!

Solceller er en særlig interessant strømkilde for sejlere. Det er en gammel, velprøvet teknologi, uden bevægelige dele og dermed uden meget behov for vedligehold. Langturssejlere har brugt dem i stor stil gennem årtier, og også både til kortere ture er tit udstyret med solceller som supplerende strømkilde. Solceller er en særlig interessant strømkilde for sejlere. Det er en gammel, velprøvet teknologi, uden bevægelige dele og dermed uden meget behov for vedligehold. Langturssejlere har brugt dem i stor stil gennem årtier, og også både til kortere ture er tit udstyret med solceller som supplerende strømkilde. Men når man skal op i de dimensioner der er tale om i en båd med dagens strømbehov, kommer de traditionelle solcellepaneler ofte til kort. De er for tunge, ufleksible og svære at placere på en måde, som gør det muligt at opnå det areal der skal til. 

Praktiske problemer
Tynde, fleksible solceller, som kan placeres andre steder, er ikke noget nyt påfund. Men det har længe været svært at få dem til at tåle mosten til søs over tid. Eftersom de skal kunne monteres på sprayhood, bimini eller læsejl, bliver de bukket og bøjet, eller endda rystet og blafret i vinden. Det er rigtig svært at få det til at holde. Desuden er der potentielt en sikkerheds-risiko ved at trække strøm i tynde membraner på tekstil. 

Fotovoltaisk film
Franske Alain Jaunet er oprindelig sejlmager, og ejer UK Sailmakers i Frankrig. Ligesom så mange andre, havde han længe spekuleret over hvorfor ingen havde lavet sejl med sol-celler. Tænk hvilket areal, og dermed hvor mange ampere, som pludselig ville være tilgængelig, lige til at høste!Det måtte der være en god grund til, tænkte han. Og det viste det sig at være: Først omkring 2016 begyndte der at komme brugbare membraner fra de laboratorier, der arbejder med den slags. Indtil da var såkaldt ”fotovoltaisk film” simpelthen ikke produceret med tanke på de ekstreme forhold et sejl udsættes for. 

Eksperimenter til havs
Men der var endnu et stykke vej til et godt produkt. Jaunet satte et projekt op i samarbejde med UK Sails og franske laboratorier, der specialiserede sig i fotovoltaisk film. Ud af den proces kom en lang række eksperimenter, udført på havgående racingbåde. Allerede i 2014 sejlede en Open 50, Defi Martinique, over Atlanten med en testversion af Solar Cloth Systems i storsejlet. Det over-levede en storm i Biscaya, efterfulgt af 25 dage til søs, med vand, salt, blafrende sejl, rebning, og endda lyn og tordenvejr. Ladningen fortsatte ufortrødent hele vejen. 

Power Sail
Alligevel var der brug for en lang række ændringer: Man gik fra kulfiber til aramid, indsatte dioder for at forhindre uønsket skift af polaritet fra luv til læ side i sejlet, og mange andre ting. Filmen bliver i dag lamineret ved 120 grader og et tryk på en bar. Den er radikalt lettere og mere bøjelig end andre fleksible solcellepaneler.Efterfølgende har der været andre større testsejladser, som for eksempel Conrad Colmans IMOCA  Foresight Natural Energy, som sejlede Vendée Globe 2016-2017. Arcona 380Z, verdens første ”zero emission” serieproducerede båd, som bruger også Solar Cloth System. Det så-kaldte ”power sail” fungerer bedst med gennemgående sejlpinde, men UK Sailmakers installerer nu også paneler i storsejl med korte sejlpinde. 

I rummet
Solar Cloth Systems er ikke kun til fritidsbåde. Det er også brugt i miljøskibe som Oceanwings, Energy Observer, og flere andre er på vej. Skibe i handelsflåden er også potentielle kunder. Andre brugsområder er tekniske letvægtsfly og drivhuse. Det franske rumfartsagentur CNES bruger allerede produktet. På et mere dagligdags niveau kan man købe en strandtaske, som kan lade mobiltelefoner.