Tursejler på solskinsøen

Perle af en fiskerby 

Vinden løjer af om formiddagen, og vi gør klar til hyggesejlads. Vi har en klar mission om bord på ”I feel fine”, som båden hedder. I dag skal vi finde den hyggeligste havn på østkysten, for vi skal fejre en ganske særlig rund fødselsdag. Valget falder på Cala Figuera, en lille fiskerby på østsiden ud for Santanyi med kun få pladser. Vi sætter kurs mod sydøst og skal runde fyret og Cap de Ses Salines. Der er en fin vind fra syd og med storsejl og genua skyder vi knap syv knob for en halvvind. Figuera har ry for at være lidt af en perle med små hyggelige gader uden biler og i en lille bugt, hvor små og store fiskerbåde lægger til i løbet af dagen. Bådens GPS driller lidt, og flere af de berømte cala’er er så gemte, at vi sejler efter bredde- og længdegraderne, så det føles som at finde en lille skat, da vi for ingen vind og stille motor tøffer ind i Cala Figueras smalle kløft. Vi er uden for sæsonen og får derfor uden problemer en af de kun fem havnepladser ved havnens bådebro. Cala Figuera bliver et af turens højdepunkter, selvom vi her også møder flest turister og danskere. Charmen i byen er meget langt fra grisefester, og der er flere gode bud på restauranter, hjemmelavet is og et par lokale gallerier. Vi benytter os af muligheden for at tage en lang gåtur fra havnens centrum til fyrtårnet ved bugtens indgang. På den yderste klippe møder vi et par klatrere, der med den smukkeste udsigt har taget turen op ad skrænten med duften af lavendelbuske og frisk oregano. Om aftenen har de fleste turister forladt havnen, og vi finder en hyggelig restaurant, hvor det mest er lokale. Den runde fødselsdag får en god afslutning. 

Himmelsk øl

De fleste havne har kun få pladser inde ved selve molen, så ofte er der i stedet en del bøjer lige uden for havnen. Booking af plads foregår ved at man bruger sin VHF og kalder ind for at tjekke, hvor man skal ligge. I højsæson er det derimod ofte nødvendigt at booke plads et par dage i forvejen.   Havnefogeden i Cala Figuera tager opgaven på sig som gæstfri og lokal guide. Efter betalingen af et yderst rimeligt anløbsgebyr på kun 25 euro, da havnen en af de eneste statsejede havne, får vi en salgstale omkring øgruppen Cabrera, der ligger kun ca. 10 sømil syd for Mallorca og ca. 20 sømil fra Figuera. Øen og naturreservatet Cabrera er et fantastisk paradis, som i dag er meget uberørt af mennesker, og som tidligere ikke var et muligt stop for tursejlere. Det mægtige fort på øen blev bygget i 1400-tallet for at beskytte Mallorcas transportskibe imod pirater, men det er også blevet brugt til at holde franske fanger under krigene med Napoleon. Her døde tusinder af franskmænd i forsøget på at flygte og af vand- og madmangel. Det er kun tilladt at fortøje i bugten ved Cabrera, hvis man på forhånd har bestilt og betalt for en bøje, og den tilladelse får vi hurtig bestilt. Selvom vi må krydse det meste af turen fra Figuera til Cabrera, viser det sig at være et fantastisk og anderledes stop. Da vi har fundet vores bøje i bugten, hvor der ligger flere andre både, smider vi gummibåden i vandet og sejler ind til kysten. Her ligger en lille taverna, hvor den lokale fadøl smager himmelsk efter seks timer sejlads. Vi springer vandreturen til fortet over, men en lille gåtur bliver det dog til på øen inden retur-sejladsen til vores båd og aftensmad om bord. Fisk, pasta og lokal hvidvin – en nem opskrift på sikker succes, når råvarerne er friske.