I denne første artikel får du hele Göta kanalturen fra den svenske østkyst til Vänerns munding ved Sjøtorp, og i næste nummer krydser vi Vänern og sejler ned ad Trollhätte kanalen til Göteborg.
Du får fakta fra øst til vest, historien, priser, hvor og hvordan starter og slutter kanalen?
Værd at vide om slusning op og ned, vigtigt grej, broer, tid og søkort. Man kan bruge 20 år alene i Vänern, så vi er langt fra eksperter. Men her får du alt, hvad vi har lært – råt for usødet. Så kan du selv vurdere, om det er noget for dig og din familie.
360 SØMIL SYD OM SVERIGE
Skolernes sommerferie er akkurat skudt i gang, og vi vil bruge, at båden er lavet til at sejle langt og hurtigt. Med to solrige dage for spiler ræser vi syd om Sverige og henover Hanöbugten, hvor der bliver mere og mere vind. Vi må ligge over i både Kristianopel og Kalmar. Vi vil op mod Stockholm. Resten af planerne ligger stort set åbne, og vi har nye og gamle søkort med krydser for gode steder liggende i kortbordet. Men nu begynder vejrmeldingen at se mere dyster ud for den næste uges tid. Rigelig vind. En hel del regn. 13 grader – formentlig både i luft og hav. Det rimer ikke helt med at ligge ved idylliske skær og bade fra hækken.
Mens vi ligger for svaj i læ i en fantastisk smuk vig ved Valdemars- vik, regnen siler ned og petroleumslampen luner om os i kahytten fødes tanken: Måske er det i år, vi skal prøve den der Göta kanal?
Næste dag har vi for det meste flot vejr, og en periode med hav- blik. Vi ser Sankt Anna skærgården fra sin allersmukkeste side, og jeg vil ikke væk derfra – men det er jo også rart at have noget til gode til næste gang. Vi får lagt lidt ekstra sømil på, da jeg opdager, at Navionics sender os inden om Yxnö, mens søkortet viser, at vi med en 18,5 m høj mast bestemt ikke kan gå under en 15 m høj bro.
En påmindelse om, at det er godt at tjekke alt efter, selv om man har lagt sine båddata ind i Navionics. Vi må udenom Yxnö og en flok øer mere og når en sen og smuk aften med middag i cockpittet Stegeborg. Her ligger du flot ud i Merumsfjärden ved en gammel borg, og det hele begynder at smage af smult vand med fem sømil til Mem, hvor Göta kanalen starter.
Loggen siger, at vi har sejlet 360 sømil fra midt i Øresund til Mem. Vi har brugt otte dage herop, hvor vi skiftevis har sejlet langt, mest muligt indenskærs og ligget over. Der er alligevel et stykke vej.
HVAD KOSTER DET?
Vi gav 8042 skr. for ”turpas” inkl. overnatninger for en båd op til 12 meter hele vejen Mem-Göteborg. Søkort Mem-Göteborg 479 skr.
PRISOVERSIGT:
gotakanal.se/sv/fritidsbat/praktisk-info/priser-och-bokning
GÖTA KANALEN – HVAD TALER VI OM?
Som danskere tænker vi nok på Göta kanalen som det samlede ord for Sveriges største, kulturhistoriske bygningsværk. I praksis består den helt enestående vandvej tværs gennem Sverige fra Göteborg i vest til syd for Stockholm i øst af Trollhätte kanalen og Göta kanalen samt de to største søer Vättern, Vänern og talrige mindre søer.
FAKTA OM GÖTA KANALEN
FAKTA OM MAKSIMAL BÅDSTØRRELSE
HISTORIE OM GÖTA KANALEN
VENTETIDER
Broerne er med få undtagelser fjernstyrede – se mere om de tre broer med særlige åbningstider i Skepperguiden. Turistbådene har fortrinsret, hvilket også kan give ventetid ved sluserne.
SKEPPARGUIDE
Når du køber din billet på kanalkontoret ved første sluse medfølger en ”kanal-lods” med information om stort set alt praktisk ved slus- ning, særlige broåbningstider og med et hjælpsomt oversigtskort – også i forhold til overnatning, proviantering og tankning.
SØKORT
Ja, tak – brugbart især i søerne. Søsportskortene købte vi ved ind- sejlingen. De er MEGET detaljerede, og det er rigtig brugbart i de områder med MANGE bøjer, skær og grunde, ikke mindst i Vänern.
RESPEKTÉR:
SKILTNING – SÆT DIG IND I DE SÆRLIGE SKILTNINGER:
FENDERE:
Ja, tak – alt hvad du kan finde og gerne tykke! Midtskibs – i forskudte højder til høj- og lavvande, en for- og agterfender er også godt. Vi så kun én bruge fenderbrædt, men prøv dig frem. Vær beredt på at skulle skifte side i slusen – det virker lidt stressende, men de er søde til at vente, mens du flytter fendere og fortøjninger.