Skibsreder H.P. Prior, der var medstifter af DFDS, ville på et kombineret lyst- og salgskrydstogt i Middelhavet sammen med sin hustru, sin datter, to af sine sønner og nogle venner. Ved at sejle som lystyacht med orlogsflag håbede han, at slippe for at betale havneafgifter som handelsskib på den lange tur. Handelsskibe sejlede som nu med det firkantede stutflag. Yachtflaget vakte stor opmærksomhed og flere steder blev ”Falken” budt velkommen med salutskud, fordi man opfattede skibet som et dansk marinefartøj på grund af flaget.”Falken” var bygget i stål i London i 1048 til Frederik d. 7. som hans og grevinde Danners private lystyacht. Ved Frederik d. 7.s død i 1963 stillede grevinde Danner ”Falken” til rådighed for marinen. Efter krigen købte H.P. Prior båden fra kongens dødsbo og ombyggede den igen til lystyacht. Prior havde håbet at sælge ”Falken” til kongen af Grækenland, men den græske majestæt var ikke interesseret. Det lykkedes dog at sælge skibet i 1866 til en napolitansk skibsreder.  

Bådens royale og flådemæssige historie har nok medvirket til Christian d. 9.s velvilje overfor H.P. Prior, og det var Marineministeriet, der fandt på udformningen af flaget.

Et allerunderdanigst udkast

Det var også Marineministeriet der forelagde udkastet til flaget og tilladelsen til Prior for kongen med ordene: ”Det indstilles saaledes i dybeste Underdanighed at det maatte behage Deres Majestæt allernaadigst at approbere det allerunderdanigst vedlagte Udkast til et Flag for danske Lystyachter bestaaende i det danske Orlogsflag med Bogstaverne YF i den øverste Fiirkant. Marineministeriet den 11. august 1865 Allerunderdanigst O. Lütken/ Schönheyder.”Marineministeriet ansøgte således om at kongen ”approberede” et yachtflag generelt til de endnu få danske lystyachter, og kongen godkendte anmodningen allerede 15. august. Det blev dog fremhævet i den kongelige resolution om det nye yachtflag, at flaget ikke fritog skibet fra at betale havneafgifter som orlogsflaget ellers gjorde, men det var sandsynligvis særlig møntet på danske havne. 

Guldstjerner i yachtflaget

I 1867 blev der vedtaget en lov om skibsregistrering, og denne registrering gjaldt også lystfartøjer og blev en forudsætning for at føre splitflag. I en bekendtgørelse blev det angivet under hvilke vilkår danske lystsejlere kunne føre yachtflaget. Der skulle ansøges om det og betales en stempelafgift på 48 skilling. Det blev senere ændret til 65 øre, da kronen blev ny møntfod. Ansøgningspligten og stempelafgiften blev først afskaffet i 1957.I 1873 fik Dansk Forening for Lystsejlads, der siden skiftede navn til Kongelig Dansk Yachtklub, sit helt eget yachtflag med tre gyldne stjerne ved siden af det brodere Y.F., mens medlemmerne af Randers Sejlklub i 1889 fik lov at få deres eget yachtflag med en fem-takket stjerne i guld under Y.F.

Begge tilladelser var ved kongelige resolutioner.Roerne og kanoroere fik også tilladelse til at sætte yachtflaget på deres både, blot de var medlemmer af de respektive unioner.   Ethvert andet dansk halv- og heldæks lystfartøj, havde fortsat retten til at føre det almindelige yachtflag som danske lystbåde sejler med i dag. Mod en stempelafgift forstås.