Benjamin Götke er bådebygger og marine-elektriker, og har fulgt udviklingen indenfor elektricitet og elektronik til både tæt de senere år – blandt andet under en toårig langturssejlads, hvor han arbejdede på fartøjer i Caribien og Mellemamerika. Han bor i Xarradola, en Colvic Countess 37, sammen med sin kone og deres to døtre. Benjamin Götke er bådebygger og marine-elektriker, og har fulgt udviklingen indenfor elektricitet og elektronik til både tæt de senere år – blandt andet under en toårig langturssejlads, hvor han arbejdede på fartøjer i Caribien og Mellemamerika. Han bor i Xarradola, en Colvic Countess 37, sammen med sin kone og deres to døtre.  

Vi har hørt om digital switching i en del år. Men det er tilsyneladende endnu ikke nået et bredt publikum. Hvordan kan det være?

”Det er rigtigt – digital switching er ikke noget nyt. Men det har taget lang tid at nå til et punkt, hvor det er relevant for almindelige sejlere. Udviklingen er gået meget langsomt. Der er flere årsager. Som med al ny teknologi har der været problemer med pålideligheden, og det har været svært at finde kvalificerede mekanikere, der kan servicere den slags systemer. DS giver heller ikke mening i en båd med et lille, enkelt el-system med få enheder tilsluttet. Det er også svært at konvertere en ældre båd til DS, fordi man skal lave det hele om. Men hvis man har en båd med meget udstyr installeret, og alligevel skal lave det hele om, så er det en rigtig god idé at benytte lejligheden til at installere det. Systemerne er blevet langt bedre og mere pålidelige nu, end de var for år tilbage.” Du er ved at installere det i din egen båd. Hvorfor?”Vi har tonsvis af udstyr om bord i vores båd, så for os er DS meget nyttigt. Der er kun tre kabler, der skal trækkes tværs igennem båden: Plus, minus og datakabel. Ude i forstævnen sidder relæboksen, hvor alle kabler og alle stik er samlet. Så er der en tilsvarende boks agter, en i salonen og en i motorrummet. Vi minimerer altså hele det omfattende kabeltræk ned til el-panelet. Der er tale om ret meget kabel, og bortset fra alt arbejdet, og alle de potentielle fejlkilder, er det også en vægtbesparelse på 60-70 %. Der var lige omkring 70 kg kabler og elektriske komponenter i min båd fra den gamle installation.”

Hvilke fordele er der ellers?

”En anden fordel med DS er, at systemet kan sættes op efter individuelle behov, og ændres løbende, eftersom behovene ændrer sig. For eksempel kan du sætte en bestemt kontakt til at styre nogle bestemte lamper. Hvis du en måned efter finder ud af at det ikke giver mening, så kan kontakten nemt programmeres om, så den samme knap nu tænder og slukker for alt lys i hele båden. Man kan gå endnu længere, og f.eks. installere en switch der hedder ’dagssejlads’, en der hedder ’natsejlads’, og en der hedder ’anker’. Når man så trykker på ’anker’, er det anker-profilen, der går ind over. Der kan også være en profil som hedder ’havn’. Når man trykker på den, slår systemet over på landstrøm. Nu er der er mere strøm tilgængelig, så køleskabet bliver måske lidt koldere, der er måske mere lys i lamperne, og ladningen af batterierne går også i gang.”

I en villa ved den gamle vindmølle i Ramløse sidder Niels Petersen og udvikler elektroniske komponenter og systemer. Det har han I en villa ved den gamle vindmølle i Ramløse sidder Niels Petersen og udvikler elektroniske komponenter og systemer. Det har han gjort i en menneskealder, med kunder både i luftfarts- og bilindustrien. Men Niels er også sejler, og nu har han udviklet et nyt digital switching-system for fritidssejlere og campingfolk. Det har han gjort sammen med sin mangeårige samarbejds-partner, Klaus Karkov. 

Mindre vægt, nem installation
BÅD er på besøg for at se hvordan det egentlig ser ud, når et traditionelt, analogt system til fritidsbåde forvandles til et digitalt, datastyret system. ”Mængden af kabler der skal trækkes i en moderne båd er stor,” fortæller Niels. ”Og de skal alle sammen ende op bagved kortbordet, hvor el-tavlen står. Den måde at gøre det på, indebærer et stort installationsarbejde. Desuden sætter det en række begrænsinger for designere og bådebyggere. Det gør vi nu op med. Alt der skal til, er et lille datakabel bagved displayet. Samlet set bliver vægtbesparelsen betydelig. I camping-branchen, som er vores største kunde, er vægtbesparelse også hammer vigtigt. I InTouch7 er der kun to tykke kabler fra batteribanken til den digitale switchboks.”.

Hvilken bus?” InTouch7 kører i et datasystem, der hedder LIN bus. LIN bus er en version af CAN bus, som NMEA2000 også bygger på. I bilindustrien bruger man både LIN bus og CAN bus. Man vil gerne kunne skille tingene ad, så det vitale ikke bliver forstyrret af ting, der ikke er så vigtige. F.eks. sådan at systemet til at rulle vinduerne op og ned, ikke kan gå ind og forstyrre systemet til ABS-bremserne. Man gør det af sikkerhedsmæssige årsager. Vi ville ikke bruge NMEA2000 af flere grunde. En af dem er, at vi ikke vil blande os i den kommunikation, der kører til navigation, autopilot og så videre. Det er nøjagtig det samme som i bilindustrien, hvor man ikke blander sædevarme og airbag i samme bus. LIN bus bruges også i forvejen på camping-området, som er et stort marked for os. Desuden er NMEA 2000 behæftet med en dyr licens, og det vil selvfølgelig gøre systemet dyrere for kunderne.”

Bus er datakommunikation
Hvis du ikke er helt klar over hvad en ”bus” egentlig er, er du i godt selskab. Niels Petersen forklarer nærmere: ”Det er ganske enkelt datakommunikation. Det vil sige, kommunikation mellem microprocessorerne i systemet. En bus er den protokol man bruger i kommunikationen mellem touchpanelet og de power-switcher, som styrer strømmen til lys, pumper, instrumenter og andre forbrugsgrupper. Det er også den, som står for aflæsning af diverse sensorer.