Unge som gaster i Filippinerne

Ups

Vi sejler op til skibsværftet ved Republic Dockyard. Dette er et godt yachtværft, noget gammeldags, men med dygtige håndværkere. Her har Benny aftale med en elektriker, der skal afmontere pumpen til watermakeren.Sejladsen ind til havnen er rigtig spændende, i tusmørket er bøjerne svære at se, og nogle af bøjerne i søkortet er der simpelthen ikke. Samtidig er afmærkningen Yala B, hvor grøn og rød er omvendt: Grøn til bagbord og rød til styrbord for indadgående. Det skal man lige regne lidt på.Vi lusker ind mod et område med mange lystbåde for anker, Benny følger med på ekkoloddet og må stoppe flere gange, fordi bunden går stejlt opad, så bakker vi ud og prøver en anden indsejling. Til sidst kommer en gummi-båd ud fra én af de andre lystbåde, og viser os, hvor indsejlingen er, og vi kommer ind på en god ankerplads. Første nat går fint.

Vi tror, vi har en aftale med elektrikeren kl. 13 – så kl. 15 – og så næste morgen, så vi skal blive en nat mere. I løbet af dagen bliver det meget meget lavvande, så store områder af bugten er blevet til øer, hvor folk går rundt og samler muslinger.

Vi taler om, at vi er tæt på grunden, men vinden er stabil, så vi ligger fint ude i det dybe vand. Tror vi.En gammel navigatørvittighed lyder: Hvad er den hyppigste årsag til grundstødning?For lidt vand under kølen.For ups, i løbet af natten vender vinden og driver os ind over det grunde vand, og vi vågner op med slagside. Tidevandet er på vej ned, og vi står allerede godt plantet i mudderet. ”Det har jeg aldrig prøvet før, men der er ikke andet at gøre end at vente på, at vandet stiger igen,” siger Benny med knusende ro. Han tager en skraber med ned i gummibåden og benytter lejligheden til at skrabe rurer af skruen. 

Vandet synker og synker, og Ajoupa lægger sig mere og mere ned. Underlig fornemmelse at gå under dæk med ca. 30 graders slagside, jeg bliver nærmest svimmel … På et tidspunkt har den lagt sig på skroget og bliver liggende, mens vandet synker videre. Lige ved siden af os går filippinske børn rundt og samler muslinger. Vi tager en tur i land og afventer situationen, det er vanskeligt at være om bord.

Fri igen

Efter nogle lange timer stiger vandet jo igen – dog uden at følge tidevandstabellerne. Til sidst flyder det gode skib næsten, vi har dog stadig fat i mudderet agter. Heldigvis er vinden vendt rundt, så den blæser os ud fra grunden. Vi sætter storsejlet for at få lidt krængning og drift, og pyyyhhh – lige så stille vender Ajoupa rundt og flyder ud på det dybere vand. Vi flytter ankeret et stykke væk fra grunden og konstaterer, at der ikke er sket noget med hverken os, roret, skruen eller skibet som sådan.

Da vi lige har fået pusten, og alle er kommet om bord, sejler vi over til en ny ø, hvor vi lister ind i mørke og kaster anker på 15 meter vand. Der er noget fortryllende ved at komme til et nyt sted i mørke og kun kunne se silhuetten i lidt måneskin – resten må vente, til det bliver lyst. Og ahhh, det er den fineste grønne ø med en dejlig hvid sandstrand. På den ene side er der klippe, på en anden side er der grønne skrænter. Der er lidt huse, og vi kan høre råb og snak og grin fra stranden, mens vi sidder og vågner med en kop kaffe i cockpittet. Det er sgu et godt liv, dette her.

Tyfoner

Sejladsen og dagligdagen på Ajoupa er præget af vejrmeldinger og omskiftelige planer. Vi sejler i december, på kanten af tyfonsæsonen, så der bliver holdt skarpt øje med, hvor lavtrykkene bevæger sig hen. Jeg vil dog sige, at i den måned, jeg var med, var vi ikke ude i dårligt vejr. Vi ændrede planerne i god tid og fulgte godt med, men dramatisk blev det aldrig.Lige op til jul bliver planen ændret en del gange, og ved et lykketræf lander vi for anker ud for en lillebitte ø, Mocaboc. 

Efter en nat til ankers tager vi gummibåden ind til øen. Her bliver vi budt velkommen af en mand, der repræsenterer de ca. 300 indbyggere. Han indkræver 50 pesos – svarende til 7 kr. pr. næse, og til gengæld for pengene viser han os rundt på de snævre stier mellem de små huse på øen. Det er lidt svært at sige, om vi blev vist rundt eller vist frem – i hvert fald blev vores følge af børn længere og længere, og alle kiggede interesserede på os og hilste. På forunderlig vis lykkes det Benny at købe load til sin internetkonto. 

Det betyder, at han kan tage en ordentlig vejrudsigt; der igen betyder, at vi skal se at komme sydpå, for der er et lavtryk på vej i vores retning med 75 knob vind – svarende til fuld orkan. Vores besøg på øen afsluttes med, at vores guide arrangerer en lille hanekamp – og så takker vi og tøffer ud til Ajoupa igen. Vinden passer til den store røde spiler, og vi løber 6-7 knob hele dagen med kursen sydpå, bort fra lavtrykkets centrum.

Juleproviant

Efter én ø mere, og en dag med fantastisk rumskødssejlads med spileren oppe, er vi tilbage på værftet, hvor vi skal have nye gaster om bord – bl.a. min datter, Maja. Vi får en plads i havnen og får fyldt op med både ferskvand, diesel og proviant. Det er tre dage før jul, så vi skal have fundet julemaden i et supermarked.Juleaften bærer præg af ”jul i troperne”, hvor råvarerne til dansk jul ikke lige er til stede.