Rollemodel
lDen 62-årige sejler blev for alvor kendt i Sverige tilbage i 2007, hvor hun udgav bogen ”Ta rodret kvinna!” – en inspirationsbog til alle de kvinder, som selv ønsker at stå bag roret, men aldrig rigtig har turdet. ”Jeg skrev den efter at have været på langtur i et år med mine børn og en veninde. Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det jo ikke var så svært. Men samtidig undrede jeg mig over, at vi hele tiden undervejs var blevet mødt med: ”Hvordan kan I det, når I bare er to kvinder?” eller ”Hvor er kaptajnen?” underforstået manden. Jeg havde også set, hvor fasttømrede de traditionelle kønsroller var på næsten alle andre sejlbåde. Og noteret mig at kvinderne aldrig stod ved roret, når der var mænd om bord. Det gælder i øvrigt stadig. Både fordi de ikke får chancen, før manden er fremme og viser, hvad de skal gøre. Men også fordi alt for mange ikke har tillid til egen formåen og derfor ikke tager initiativ.Nu generaliserer jeg selvfølgelig. Men jeg ser det desværre alt for ofte. Netop derfor er der så stort behov for rollemodeller. Vi har et ansvar over for vores døtre. De unge, der vokser op i dag, skal have forbilleder, så de ikke falder tilbage til de gamle kønsroller,” fortsætter Linda Lindenau, helt bevidst om, at hun selv er et stort forbillede.
Kvindekamp
Bogen og den megen omtale, den fik, affødte efterspørgsel på en egentlig sejlerskole for kvinder. Og sådan gik det til, at Linda Lindenau først begyndte at holder kurser ud for Stockholm, siden supplerede sommerkurserne med forårs- og efterårskurser i Grækenland. Siden 2010 har hun levet af sine sejlerkurser. Men efterhånden blev Middelhavet for lille. Efter i 2011 at have nået Antarktis sammen med sejleren og veninden Milo Dahnmann begyndte Linda Lindenau at længes efter en ny langdistancesejlads, hvilket igen mundede ud i idéen om sejladsen jorden rundt udelukkende med kvindelige besætningsmedlemmer.Nu har hun lagt dét kæmpestore projekt bag sig. Men fortsætter ufortrødent sin kamp for at få flere kvinder til at tage roret. Om sommeren i den stockholmske skærgård. I vintermånederne i Caribien.”Igennem årene har jeg lært meget om kvinder. Om kvinder, der har glemt, hvilke drømme de havde som børn. Kvinder der nedprioterer deres drømme, fordi hverdagen sluger al deres tid. Jeg har oplevet, hvordan mange kvinder er utroligt usikre i begyndelsen, men også hvordan de efterhånden er vokset i troen på sig selv.”Linda Lindenau medgiver, at det er begyndt at blive bedre – ikke mindst i de yngre generationer. Og slutter med at sige: ”Skal jeg konkludere noget, er det, at mine kurser heldigvis har givet mange af deltagerne det mod og den inspiration, de har haft brug for at tage nye initiativer og ny styring i deres liv. Også om bord i en sejlbåd.”