TEKST ØYVIND BORDAL
FOTO ØYVIND BORDAL
Rasmus Kristensen
”Failing fast”
”Det er først når jeg står med hele ansvaret selv, laver alle fejlene og mærker konsekvenserne, at jeg forstår hvad det vil sige at sejle,” siger Rasmus Kristensen. Han købte en 42 fods sejlbåd uden nogen sejlerfaring, og kastede sig ud i det – med sin helt særlige tilgang.
En sejlers historie
Alle har en historie at fortælle. I BÅDs serie portræt-interviews møder vi sejlere med vidt forskellige baggrunde og fra alle dele af landet. Hvordan bruger de havet? Hvad betyder sejlads for dem? Hvad har de lært af at sejle? Hvordan ser sejler-universet ud, set med deres øjne?
Kort om Rasmus Kristensen
Rasmus Kristensen er 50 år, fra København, og har en baggrund som IT-mand og ManuVision-behandler. Han købte sin første sejlbåd, en Bavaria 42 Cruiser, i efteråret 2019.
”På en måde vil jeg sige, at jeg lærte at sejle på en halv time,” fortæller Rasmus Kristensen.”På en måde vil jeg sige, at jeg lærte at sejle på en halv time,” fortæller Rasmus Kristensen.Vi sidder i hans cockpit i Klintholm Havn på Møn, morgensolen farver alting gyldent, og vinden har omsider lagt sig. Det er blevet sommer igen, efter nogle dages kulde og blæst.
Det er to måneder siden Rasmus begyndte at sejle.
Nu er det mig, der er skipper
”Inden den ret skelsættende halve time, havde jeg jo været på sejlbåde et par gange,” siger han. ”Og nogen havde også fortalt mig om alle de forskellige snore, og det ene og det andet. Men det var slet ikke noget, der var kommet ind i mit system, ind på min rygrad, så jeg forstod det overhovedet ikke. Men altså, den her første gang tog jeg ud med en veninde, som jeg troede kunne sejle. Hun havde faktisk et duelighedsbevis. Det hele var fint, vejret var godt, der var hellere ikke ret meget vind. Men da vi kom ud, blæste det op. Og så viste det sig, at vi begge nok havde regnet med at den anden kunne noget mere. Og lige der gik det op for mig, at nu er der kun én på den her båd, der har ansvaret for at finde ud af det, og det er mig. Det ansvar kunne jeg ikke løbe fra. Nu var det mig, der var skipper – og jeg havde ingen anelse om hvordan man gjorde, eller hvordan noget som helst virkede.”
”Det er ligesom med musik – først er det helt uforståeligt, og på et tidspunkt kommer man op på første trin.”
På egen krop
”Derfra gik alt selvfølgelig galt … jeg havde fået begge sejl ud, men vidste jo ikke hvordan man rebede sejlene. Det blæste mere og mere op, og vi tæskede derudad … jeg forstod, at jeg var nødt til at få sejlene ind, men de kludrede jo til. Så jeg blev bare nødt til at finde ud af hvad de der snore gjorde. Tage et skridt ad gangen, og finde ud af hvad der skulle gøres, mens vi blev kastet rundt der ude. Og det lykkedes rent faktisk at få de sejl rullet ind, få båden sejlet ind i havnen igen, og få den fortøjet. Uden at ødelægge noget. Det var jo dybt uansvarlig, men det lykkedes. Og det var stort! For det gik op for mig, at det her havde jeg faktisk klaret. Jeg havde sejlet ud, fået sat sejlene, taget dem ned igen, i virkelig meget vind, og fået båden sikkert i havn. Jeg havde gjort tusinde fejl, sikkert alle de fejl man kan lave. Men nu vidste jeg pludselig hvad det var, det der med at sejle. Jeg havde virkelig mærket det på min egen krop.”
Rolig med høj puls
”Siden har jeg aldrig sejlet ud, uden først at tjekke vejrmeldingen. Og jeg har ikke sejlet ud i så meget vind. Jeg er også begyndt at tage min redningsvest på. Det var det vildeste og farligste jeg havde oplevet i rigtig mange år, og jeg var så glad bagefter, for jeg gik ikke i panik. Jeg forholdt mig faktisk ret roligt og analytisk til det, selv om jeg også var bange ... min puls var vildt høj. Men jeg gik ligesom bare i gang: Først måtte jeg ordne det ene sejl. Og bagefter gik jeg i gang med at ordne det andet sejl. Og det var fint at opleve at jeg reagerede sådan. Nu, når jeg tænker over det, har jeg egentlig altid navigeret godt i kaos. Der er næsten noget meditativt over det: Noget uventet sker, og så går man i gang med at løse det. Der er ikke tid til at tænke så meget over tingene. Man er bare nødt til at være til stede, lige der hvor man er, og handle på det man har.”
Kolde øl til kaptajnen
”Jeg har altid gerne villet sejle, også som barn, hvor man så sørøverfilm og den slags. Der er et eller andet romantisk ved det. Men det var først da jeg kom i gymnasiet, at jeg kom til at prøve det for første gang. Jeg flyttede sammen med en ven som sejlede. Han havde en Folkebåd, og jeg ville så gerne lære det. Vi tog ud et par gange, og det jeg lærte – det kan jeg tydelig huske – det var én ting: At kaptajnen på båden, som jo var ham, aldrig skulle være uden øl. Det var super hyggeligt, og han prøvede helt sikkert også på at lære mig noget, som for eksempel at sige ’agten for tværs’. Men det at forholde sig til vindretningen, syntes mig så umådelig ligegyldigt dengang. Så det var mest det med øllene, som blev hængende.”
Spileren skåret af
”Den næste gang jeg sejlede med ham, skulle vi ordne en transportsejlads med nogle venner. Det er så længe siden, at man stadig brugte søkort, der var ikke noget GPS endnu … jeg kan huske at de hele tiden sad og kiggede på søkort, målte med vinkler og så videre. Men så blæste det helt vildt op. De havde sat ekstra sejl, også den der ballon-ting, er det ikke spiler den hedder? Og lige pludselig løb de rundt og forsøgte at få det sejl ned, midt i Bøgestrømmen, mens vi hele tiden var ved at gå på grund. Det hele blev bare mere og mere kaotisk, en eller anden line blev pisket rundt på dækket, og på et tidspunkt skar de bare det der sejl af med en kniv, så det fløj ud over stepperne og var væk.”
”Jeg har altid gerne villet sejle, også som barn, hvor man så sørøverfilm og den slags. Der er et eller andet romantisk ved det. Men det var først da jeg kom i gymnasiet, at jeg kom til at prøve det for første gang. Jeg flyttede sammen med en ven som sejlede. Han havde en Folkebåd, og jeg ville så gerne lære det. Vi tog ud et par gange, og det jeg lærte – det kan jeg tydelig huske – det var én ting: At kaptajnen på båden, som jo var ham, aldrig skulle være uden øl. Det var super hyggeligt, og han prøvede helt sikkert også på at lære mig noget, som for eksempel at sige ’agten for tværs’. Men det at forholde sig til vindretningen, syntes mig så umådelig ligegyldigt dengang. Så det var mest det med øllene, som blev hængende.”
Spileren skåret af
”Den næste gang jeg sejlede med ham, skulle vi ordne en transportsejlads med nogle venner. Det er så længe siden, at man stadig brugte søkort, der var ikke noget GPS endnu … jeg kan huske at de hele tiden sad og kiggede på søkort, målte med vinkler og så videre. Men så blæste det helt vildt op. De havde sat ekstra sejl, også den der ballon-ting, er det ikke spiler den hedder? Og lige pludselig løb de rundt og forsøgte at få det sejl ned, midt i Bøgestrømmen, mens vi hele tiden var ved at gå på grund. Det hele blev bare mere og mere kaotisk, en eller anden line blev pisket rundt på dækket, og på et tidspunkt skar de bare det der sejl af med en kniv, så det fløj ud over stepperne og var væk.”
En bobåd der kan sejle
”Så det var stort set den erfaring jeg havde, da jeg købte denne Bavaria 42. Først ville jeg købe en husbåd, men jeg endte op med den her, fordi jeg har en norsk ven, som syntes jeg skulle have en båd, der rent faktisk kunne sejle. Og jeg skulle have et sted at bo ret hurtigt, og tænkte at man kan vel også være på en sejlbåd, hvis den er stor nok. Jeg fik båden i efteråret sidste år, men det blev jo hurtig vinter og koldt, så jeg sejlede ikke med den, andet end for at fylde vand og diesel. Og da havde jeg folk med, der kunne hjælpe med at sejle den. Så det var først her i foråret jeg begyndte at sejle med sejl.”
De første tre akkorder
”Jeg har tænkt en del over hvad det betyder, det at kunne sejle. Først tænkte jeg på det som noget man enten kunne eller ikke kunne. Men det er jo i virkeligheden en skala, ligesom alt muligt andet, fra ingenting til uendeligt. Virkeligheden er ikke digital. Det er ligesom med musik – først er det helt uforståeligt, og på et tidspunkt kommer man op på første trin. Det jeg lærte på den første tur var, at jeg lige kunne humpe mig igennem de første tre akkorder. Det var ikke særlig kønt, men jeg forstod en del af systemet. Og fra det punkt har jeg vidst hvad jeg skulle gøre, for at blive bedre. Og jeg forstod at jeg bliver bedre, hver eneste gang jeg er ude på vandet. Jeg ved også at der er lang vej til Rolling Stones, men vejen står klart for mig. Jeg har også opdaget at i sejlsport er der vildt mange faktorer, og de er tit uforudsigelige. Der er hele tiden en ny situation. Så det er skridt for skridt.”
At være den ansvarlige
”Jeg er ikke helt der endnu, hvor jeg tør at sejle ud alene. Det vil jeg rigtig gerne kunne. Jeg har dog sejlet ud med venner og familie, som har mindre erfaring end mig, og hvor det er mig, der er skipper. Og det er gået fint. I det øjeblik jeg sejler med nogen, der kan sejle, så er det anderledes, så melder min dovne side sig, og jeg tænker at nå ja, jeg behøver ikke at tage mig af det … det er der nogen andre der gør. Men så kan jeg jo slappe mere af, nyde det lidt mere. Det er fedt, fordi jeg bare kan observere det hele, hvordan båden sejler og så videre. At den bliver smidt rundt i hårdt vejr, og at jeg kan være helt rolig. Eller i let vind, hvor man kan sidde og spille guitar undervejs. Det er to vidt forskellige ting, og jeg kan virkelig godt lide begge dele. Men når det er mig, der har ansvaret, så lærer jeg på en helt anden måde. Jeg er nervøs hver gang, eller i hvert fald årvågen … jeg kan ikke hyggesnakke så meget, fordi min hjerne ikke laver andet end at prøve at finde ud af om alt nu er i orden, og hvad næste skridt mon er. Der sker jo hele tiden noget med vinden, med sejlene, med andre fartøjer … og for mig kræver det meget koncentration.”
”Så det var stort set den erfaring jeg havde, da jeg købte denne Bavaria 42. Først ville jeg købe en husbåd, men jeg endte op med den her, fordi jeg har en norsk ven, som syntes jeg skulle have en båd, der rent faktisk kunne sejle. Og jeg skulle have et sted at bo ret hurtigt, og tænkte at man kan vel også være på en sejlbåd, hvis den er stor nok. Jeg fik båden i efteråret sidste år, men det blev jo hurtig vinter og koldt, så jeg sejlede ikke med den, andet end for at fylde vand og diesel. Og da havde jeg folk med, der kunne hjælpe med at sejle den. Så det var først her i foråret jeg begyndte at sejle med sejl.”
De første tre akkorder
”Jeg har tænkt en del over hvad det betyder, det at kunne sejle. Først tænkte jeg på det som noget man enten kunne eller ikke kunne. Men det er jo i virkeligheden en skala, ligesom alt muligt andet, fra ingenting til uendeligt. Virkeligheden er ikke digital. Det er ligesom med musik – først er det helt uforståeligt, og på et tidspunkt kommer man op på første trin. Det jeg lærte på den første tur var, at jeg lige kunne humpe mig igennem de første tre akkorder. Det var ikke særlig kønt, men jeg forstod en del af systemet. Og fra det punkt har jeg vidst hvad jeg skulle gøre, for at blive bedre. Og jeg forstod at jeg bliver bedre, hver eneste gang jeg er ude på vandet. Jeg ved også at der er lang vej til Rolling Stones, men vejen står klart for mig. Jeg har også opdaget at i sejlsport er der vildt mange faktorer, og de er tit uforudsigelige. Der er hele tiden en ny situation. Så det er skridt for skridt.”
At være den ansvarlige
”Jeg er ikke helt der endnu, hvor jeg tør at sejle ud alene. Det vil jeg rigtig gerne kunne. Jeg har dog sejlet ud med venner og familie, som har mindre erfaring end mig, og hvor det er mig, der er skipper. Og det er gået fint. I det øjeblik jeg sejler med nogen, der kan sejle, så er det anderledes, så melder min dovne side sig, og jeg tænker at nå ja, jeg behøver ikke at tage mig af det … det er der nogen andre der gør. Men så kan jeg jo slappe mere af, nyde det lidt mere. Det er fedt, fordi jeg bare kan observere det hele, hvordan båden sejler og så videre. At den bliver smidt rundt i hårdt vejr, og at jeg kan være helt rolig. Eller i let vind, hvor man kan sidde og spille guitar undervejs. Det er to vidt forskellige ting, og jeg kan virkelig godt lide begge dele. Men når det er mig, der har ansvaret, så lærer jeg på en helt anden måde. Jeg er nervøs hver gang, eller i hvert fald årvågen … jeg kan ikke hyggesnakke så meget, fordi min hjerne ikke laver andet end at prøve at finde ud af om alt nu er i orden, og hvad næste skridt mon er. Der sker jo hele tiden noget med vinden, med sejlene, med andre fartøjer … og for mig kræver det meget koncentration.”
Ikke bange for at lave fejl
”Jeg tror det er noget med ikke at være så bange for at lave fejl. Det er først når du mærker hvad der rent faktisk sker, at du forstår det rigtigt. Og der er jo ingen vej udenom fejlene. Du kan læse om det i en bog, men det er først når du står med det selv, og har det mellem hænderne, og mærker konsekvenserne af det du gør, at der rigtig sker noget. Så er det ikke bare noget, nogen har sagt. Folk siger jo alt muligt. Det er hellere ikke bare en regel du har læst. Hele dit system ved det, det bliver en fysisk erfaring. Det sidder i nervesystemet. Det er ikke fordi nogen har sagt det, at jeg altid tjekker vejrmeldingen inden jeg sejler ud. Det er fordi jeg har erfaret at det er en pisse god idé. Det er ”failing fast”, og det koncept tror jeg virkelig på. Jeg går ud og gør det, fejler og fejler igen, og på den måde lærer jeg hvad der virker og hvad der ikke virker.”
Pas nu på!
”Det er lidt ligesom med små børn. Jeg har altid undret mig over de mødre, der siger til et lille barn, der er ved at kravle op på en stol: Pas nu på at du ikke falder ned! Det er fuldstændig ubrugelig information. Om du så sagde det titusinde gange, så ville det barn, og det gælder alle børn, kun lære at kravle op på en stol ved at gøre det. Først når det har kravlet op på en stol på tilstrækkelig mange måder, og har fejlet tilpas mange gange, så vil det vide hvordan det skal gøres. Om der har stået nogen og sagt ’pas på’ eller ej, det er revnende ligegyldigt. Det er faktisk endnu værre, det er devaluerende. De ord skal gemmes til situationer, hvor det faktisk er en brugbar information. Og som jeg oplever den her sejlende verden, som jo er helt ny for mig, så gør man netop det virkelig meget. Der er sindssygt mange regler, påmindelser, opfordringer og så videre. Det kan jeg på en måde også godt forstå, for det er jo faktisk farligt, eller kan hurtigt blive det. Mange ting kan faktisk gå rigtigt galt. Men før det virker for mig, så skal jeg altså erfare det selv.”
”Jeg tror det er noget med ikke at være så bange for at lave fejl. Det er først når du mærker hvad der rent faktisk sker, at du forstår det rigtigt. Og der er jo ingen vej udenom fejlene. Du kan læse om det i en bog, men det er først når du står med det selv, og har det mellem hænderne, og mærker konsekvenserne af det du gør, at der rigtig sker noget. Så er det ikke bare noget, nogen har sagt. Folk siger jo alt muligt. Det er hellere ikke bare en regel du har læst. Hele dit system ved det, det bliver en fysisk erfaring. Det sidder i nervesystemet. Det er ikke fordi nogen har sagt det, at jeg altid tjekker vejrmeldingen inden jeg sejler ud. Det er fordi jeg har erfaret at det er en pisse god idé. Det er ”failing fast”, og det koncept tror jeg virkelig på. Jeg går ud og gør det, fejler og fejler igen, og på den måde lærer jeg hvad der virker og hvad der ikke virker.”
Pas nu på!
”Det er lidt ligesom med små børn. Jeg har altid undret mig over de mødre, der siger til et lille barn, der er ved at kravle op på en stol: Pas nu på at du ikke falder ned! Det er fuldstændig ubrugelig information. Om du så sagde det titusinde gange, så ville det barn, og det gælder alle børn, kun lære at kravle op på en stol ved at gøre det. Først når det har kravlet op på en stol på tilstrækkelig mange måder, og har fejlet tilpas mange gange, så vil det vide hvordan det skal gøres. Om der har stået nogen og sagt ’pas på’ eller ej, det er revnende ligegyldigt. Det er faktisk endnu værre, det er devaluerende. De ord skal gemmes til situationer, hvor det faktisk er en brugbar information. Og som jeg oplever den her sejlende verden, som jo er helt ny for mig, så gør man netop det virkelig meget. Der er sindssygt mange regler, påmindelser, opfordringer og så videre. Det kan jeg på en måde også godt forstå, for det er jo faktisk farligt, eller kan hurtigt blive det. Mange ting kan faktisk gå rigtigt galt. Men før det virker for mig, så skal jeg altså erfare det selv.”
”Det hele blev bare mere og mere kaotisk, en eller anden line blev pisket rundt på dækket, og på et tidspunkt skar de bare det der sejl af med en kniv, så det fløj ud over stepperne og var væk.”
At slås med bjørnen
”Så hvad er det, der er tiltrækkende ved at sejle? Det der er sjovt for mig, er at der er noget at slås med. Det mangler vi jo i vores totalt tilpassede, komfortable, ufarlige liv. Og jeg tror at specielt som mand, er man kodet til at skulle slås med bjørnen. Der ligger noget i os, hvor det er tilfredsstillende at skulle slås med den bjørn, og forhåbentlig vinde over den. Så på en måde er det jo et faktum, at det er det farlige, der gør det sjovt. Det er den slåskamp, eller lad os sige kommunikation med elementerne, som er tiltrækkende. Jeg synes også det er sjovt at køre bil. Det er noget med kræfter, helst store kræfter, og hvordan man kan mestre dem.”
Forstå nok til at lege med det
”Jeg har et mål om at jeg gerne vil nå derhen, hvor jeg kan sejle som skipper med en eller anden form for ro. Selvfølgelig stadig årvågen, men i en tilstand hvor jeg ved, at under de her omstændigheder, der er lige nu, er jeg tryg nok til at vide at det lykkes. Jeg kaster mig i virkeligheden over mange forskellige ting. Og mit mål er aldrig at blive den bedste. Jeg har altid en ambition om at komme derhen, hvor jeg synes at jeg selv forstår hvad spillet går ud på. At jeg kommer til at forstå nok til at kunne lege med det.”
Fenderne ude
”Det her er altså min første sæson som sejler, jeg har sejlet i to måneder. Og først nu begynder jeg at læse om det. Jeg har rent faktisk taget speedbådskørekort og meldt mig til duelighedsbevis, selv om jeg i min håbløse kamp mod DJØF’erne helst ville være blevet sejler uden dokumenterede beviser. Jeg læser også de indslag der er på Facebook, hvor folk diskuterer forskellige situationer. Så kan jeg se hvordan de der gamle, sure mænd snakker. Og det er super underholdende. Nogen lancerer en eller anden regel, en eller anden måde ting skal gøres på, og så begynder de at slå hinanden oven i hovedet. Og jeg kan se at ting kan gøres på mange forskellige måder. Det er meget sjovt.
Og samtidig aflurer jeg temaet ... det bliver lidt en slags backward engineering, for jeg kan jo godt forstå de her gamle, sure mænd, jeg kan godt forstå, at de har deres regler. Og så suger jeg bare min egen form for viden ud af det. Der er meget snak om at sejle med fenderne ude, og folk siger tit til mig, at jeg for Guds skyld må huske at tage dem ind når jeg sejler, for ellers ligner jeg en nybegynder. Jeg svarer altid, det er jo netop det jeg er. Så det er jo meget smart for sådan en som mig, at sejle med fenderne ude. Så kan alle de andre se, at her kommer en nybegynder sejlende.”
”Så hvad er det, der er tiltrækkende ved at sejle? Det der er sjovt for mig, er at der er noget at slås med. Det mangler vi jo i vores totalt tilpassede, komfortable, ufarlige liv. Og jeg tror at specielt som mand, er man kodet til at skulle slås med bjørnen. Der ligger noget i os, hvor det er tilfredsstillende at skulle slås med den bjørn, og forhåbentlig vinde over den. Så på en måde er det jo et faktum, at det er det farlige, der gør det sjovt. Det er den slåskamp, eller lad os sige kommunikation med elementerne, som er tiltrækkende. Jeg synes også det er sjovt at køre bil. Det er noget med kræfter, helst store kræfter, og hvordan man kan mestre dem.”
Forstå nok til at lege med det
”Jeg har et mål om at jeg gerne vil nå derhen, hvor jeg kan sejle som skipper med en eller anden form for ro. Selvfølgelig stadig årvågen, men i en tilstand hvor jeg ved, at under de her omstændigheder, der er lige nu, er jeg tryg nok til at vide at det lykkes. Jeg kaster mig i virkeligheden over mange forskellige ting. Og mit mål er aldrig at blive den bedste. Jeg har altid en ambition om at komme derhen, hvor jeg synes at jeg selv forstår hvad spillet går ud på. At jeg kommer til at forstå nok til at kunne lege med det.”
Fenderne ude
”Det her er altså min første sæson som sejler, jeg har sejlet i to måneder. Og først nu begynder jeg at læse om det. Jeg har rent faktisk taget speedbådskørekort og meldt mig til duelighedsbevis, selv om jeg i min håbløse kamp mod DJØF’erne helst ville være blevet sejler uden dokumenterede beviser. Jeg læser også de indslag der er på Facebook, hvor folk diskuterer forskellige situationer. Så kan jeg se hvordan de der gamle, sure mænd snakker. Og det er super underholdende. Nogen lancerer en eller anden regel, en eller anden måde ting skal gøres på, og så begynder de at slå hinanden oven i hovedet. Og jeg kan se at ting kan gøres på mange forskellige måder. Det er meget sjovt.
Og samtidig aflurer jeg temaet ... det bliver lidt en slags backward engineering, for jeg kan jo godt forstå de her gamle, sure mænd, jeg kan godt forstå, at de har deres regler. Og så suger jeg bare min egen form for viden ud af det. Der er meget snak om at sejle med fenderne ude, og folk siger tit til mig, at jeg for Guds skyld må huske at tage dem ind når jeg sejler, for ellers ligner jeg en nybegynder. Jeg svarer altid, det er jo netop det jeg er. Så det er jo meget smart for sådan en som mig, at sejle med fenderne ude. Så kan alle de andre se, at her kommer en nybegynder sejlende.”
★ Rikke Hvilshøj: Ultimativ frihed - total afkobling
BÅD 564
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 39 ,-/ mdr
+2,58 kr/mdr og få 8 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
