Tekst: Flemming Thomsen Foto: Ree Media og Sebastian Kjelstrup.

 

Sebastian sælger sin båd i Sydney

En storm river hans kajak af båden. Han kæmper alene med bølgerne i båden ”Seawolf”. Hans gast er fløjet hjem til Danmark. Sebastian Kjelstrup ser endelig land: Coffs Harbour i Australien, hvor Bådnyt møder ham.


Et rødt-hvidt flag blafrer i vinden. Jeg kan næsten ikke tro mine øjne, at der skulle ligge en dansk sejlbåd så langt væk som 16.000 km fra Danmark her på østkysten af Australien.  Og så her… Coffs Harbour en lille by på ”Banana Coast”, som området kaldes, fordi der er mange bananplantager inde i landet. Men den er god nok. Der ligger en dansk båd i havnen. 

– Ja, en ung dansker kom ind i sidste uge. Han sejler alene, forklarer den midaldrende kvinde i havnekontoret, da jeg peger ud gennem vinduet på ”Seawolf”, der har et bleget dansk flag, som sol og vind har haft godt fat i.

En e-mail senere og en aftale om at mødes kan jeg hilse på 44-årige Sebastian Kjelstrup. Han byder på kaffe på hans gode skib, en Benneteau First 42. Det er ca. 28 grader med kun små briser, hvilket også er grunden til, at Sebastian er her endnu.

– Jeg skal til Sydney for at sælge båden, så jeg kan godt bruge lidt mere vind, men jeg venter også på en af mine danske venner, som er på vej herned for at være gast på turen. Han skulle alligevel på ferie i Australien, siger Sebastian, der regner med at bruge to dage på at komme til Sydney.

Benneteau-båden købte han i 2011 i Grækenland for 300.000 krone. Det blev først til mange ture i Middelhavet.

Sebastian er fra København og har sejlet tre fjerdedel af Jorden rundt. Han startede i Middelhavet og sejlede til Kap Verde øerne. Videre til Caribien, Panama, op langs Stillehavskysten til Mexico, retur til Panama, Galapágosøerne og Fransk Polynesien, fra ø til ø. Han har haft skiftende besætning med om bord af betalende gaster, og turen startede helt tilbage i 2012. Benneteau-båden købte han i 2011 i Grækenland for 300.000 kroner efter, at han fik presset prisen ned fra 500.000 kr.

– Jeg begyndte at sejle i Middelhavet og fløj indimellem hjem til Danmark for at arbejde. Jeg er uddannet pædagog, og jeg er god til at spare op.

Min drøm var at sejle Jorden rundt. Det bliver det så ikke, for jeg er løbet tør for penge, og turen herfra til Danmark ville tage mig hele vejen forbi Sydafrika og op over Atlanten for at komme til Europa. Ruten gennem Rødehavet duer ikke. Vinden er elendig, havnene dårlige, krig i Yemen og pirater i farvandene. Så jeg har længe haft en plan om at sælge min båd i Sydney, siger Sebastian, der pludselig kommer i tanke om noget…

– Hey for pokker...! Han styrter ned i kahytten. Han river lågen til ovnen op. Hans lækre hjemmebagte valnøddebrød var nær brændt på.

Tuamotuøerne dækker et areal på ca. 800.000 km² og er dermed den største atolkæde på jorden modsvarende hele Vesteuropa.
Befolkningen er på ca. 15.000 indbyggere.

Solo fra Ny Kaledonien

– Det er svært at finde godt brød på de her kanter, siger han. Og her i havnen er der ingen butikker, hvor jeg kan proviantere – man skal op til hovedvejen. Men det er den bedste havn at komme ind til for mig, for jeg skal ikke betale skat ”up front”…

Sebastian forklarer: – Når man anløber Australien, så hejser man det gule flag for at signalere, at man ikke har sygdom om bord og er klar til inspektion. Havnemyndighederne kommer ud til båden, og de spørger blandt andet, om man har planer om at sælge sin båd. Hvis det er tilfældet, så kræver de 15 procent af bådens værdi forud i skat af salget.

– Så mange penge kan jeg ikke skaffe lige nu, og derfor valgte jeg den lille havn her, Coffs Harbour, hvor betalingen lovligt kan blive udsat. I Sydney kan en mægler så hjælpe mig med salgsprocessen.

Ugen før lå Sebastian alene ude på havet mellem Ny Kaldonien (Melanesien) og Australien. Og den tur blev en større udfordring, end han havde regnet med:

– Jeg sejlede fra Noumea i Ny Kaledonien til Coffs Harbour, som er et stræk på ca. 1000 sømil. Det var meningen, at jeg skulle sejle den med Jonas Elkær, min gast, der har været med siden Panama. Men under en jungletur på øgruppen Vanuatu fik vi rifter, som udviklede sig til betændte sår på nogle få dage. Jonas blev behandlet på det lokale hospital, fik såret i underarmen skåret op og renset, hvilket kun gjorde det værre. Da vi kontaktede en læge hos SOS, fik han besked om omgående at tage hjem til Danmark. Det var kritisk og såret voksede – næsten mens vi stod og så på det, fortæller Sebastian.

Han valgte at sætte sejl og tage turen solo, selv om hans tanker ikke ligefrem var positive over udsigten til at sejle alene. Til vennerne på Facebook skriver han: ”Sikke en dum edderkop… eller flue.... eller hvad det nu er.. Efter mere end 20.000 sømil på Seawolf skal sådan en lille bandit smide hele mit crew på bedding og efterlade mig alene her på ulven kun et stenkast fra endedestinationen, Australien. ”

Vinden var de første par dage lidt kraftigere end forventet. Dog ikke mere end 30 knob og for det meste omkring 20-25. Søen var godt tre meter desværre på en lidt skæv vinkel, ca. 20 grader af vindretningen.

– Vinden var ikke det store problem, da jeg fik justeret sejlarealet. Men søen var derimod tiltagende, og med den vestlige kurs jeg skulle holde, foran for tværs, blev det en meget våd sejlads. Så længe det kørte, var det ok, men jeg kunne mærke, at skibet blev belastet eksponentielt for hver grad, jeg gik mod vinden. Det lykkedes mig at finde en god balance mellem vind og sø uden at gå for meget ud af kurs, mens jeg håbede på bedre forhold de næste dage, så jeg kunne skære op senere, fortæller Sebastian.

Rælingen ligger under vand for i næste sekund at vippe op igen. På styrbordsiden har Sebastian bundet sin havkajak fast. Han ved godt, at den nok ikke burde være der, hvor bølgerne kan fylde den med vand. Og snart efter banker en sø ind over dækket og river til i alle delene. Metallet knækker, og som en tyveknægt i natten stikker et par bølger af med havkajakken og et pænt stykke af sø-gelænderet.  

– Det var total ærgerligt, fordi jeg havde forudset, at det kunne ske, da netop denne strækning kan være udfordrende, siger Sebastian og peger på en stump metal der, hvor der før var et gelænder.

Benneteau-båden købte han i 2011 i Grækenland for 300.000 kroner. Det blev først til mange ture i Middelhavet.

Hørte stemmer på havet

Sebastian sov en del, for planen var altid at være frisk nok til at kunne klare et problem.

– Hvis man kun sidder med rorpinden og sover 20 minutter af gangen, så ender man op som en zombi på havet. Opstår der en farlig situation, vil man ikke være i stand til at reagere rationelt, så jeg sad om aftenen med min tablet og så nogle afsnit af Homeland og gik ellers til køjs og sov seks-syv timer, selv om der var waterboarding fra et par utætte koøjer. Dette er et omdiskuteret punkt blandt sejlere, men jeg foretrak at være så frisk som muligt, når jeg ikke befandt mig tæt på sejlruterne og den australske kyst.

– De var indimellem skræmmende, når cockpittet blev fyldt med vand. Men jeg kender min båd, så jeg vidste, at ”Ulven” ikke ville bukke under. Det var mere et spørgsmål om mig selv. Jeg hørte stemmer på et tidspunkt… bare nogle få ord ”Hej” og ”Hallo der…”  Sebastian holder en lille pause. Så siger han: – Jeg kunne godt tænkte mig at vide, om andre solosejlere, når man er alene i flere dage, oplever noget lignende?

Det tog Sebastian seks og en halv dag at nå frem til den australske østkyst, hvor han så kunne hejse det gule flag. Han gik på Facebook og skrev:

”Jeg vil nok altid foretrække det sociale ved at sejle, særligt når det fungerer godt, men at sejle alene så langt og under de forhold, som det har været, giver en oplevelse af at være helstøbt sejler… Jeg tror endelig, at jeg har mod på at tage duelighedsbevis eller måske en Yachtskipper.”

En englænder han havde mødt undervejs, og som var solosejler på samme rute var mindre heldig. Han sejlede en uge før Sebastian, og røg ind i en voldsommere storm, hvor han flere gange havde masten i vandet og måtte ligge underdrejet i tre dage, inden han kom ind til land. Kystvagten fulgte ham på radaren, og fandt åbenbart hans adfærd mistænkelig. De afhørte ham, endevendte hans båd og scannede hans mobiltelefon.

Men vejret er slået om siden – og nu hvor vi sidder her i havnen og gumler på Sebastians hjemmebag og drikker Nescafé er det ingen vind, kun masser af sol. Skråt overfor ”Ulven” ligger kystvagtens store motorbåd. Ud for Brisbane længere nordpå fandt kystvagten netop for et par uger siden 700 kilo kokain på en yacht, og det er nok derfor de gik så hårdt til englænderen, der plaskede rundt ud for kysten i det hårde vejr, mener Sebastian.

En dansk Benneteau-både har lagt til ved en atol, og de vejrbidte søfolk er gået i land for at slappe af.

Salg af båden

Turen til Sydney tager halvandet døgn. En fin vind og en stærk strøm sender ”Ulven” af sted med 9,5 knob. Sebastian og den nye gast, Jonas, sejler kystnært efter de elektroniske kort.

Da de anløber lystbådehavnen i Pittwater nord for Sydney forhører Sebastian sig om en god mægler. Han vælger en sælger med det helt rigtige efternavn Rod Waterhouse fra DBY Boat Sales, og de aftaler, at Sebastian bruger de næste 14 dage på at gøre båden salgsklar. Mægleren vurderer, at ”Ulven” skal sættes til salg for 79.000 australske dollar, hvilket Sebastian er ganske tilfreds med. Da han i sin tid købte den i 2011 betalte han, hvad der svarer til 60.000 australske dollar.

– Den så pludselig rigtig flot ud igen. Jeg ryddede op, fjernede dunke. Kørte 30-40 sorte plastikposer væk med gammelt grej. Søgelænderet blev repareret, og motoren blev rengjort og pudset, skrog og dæk blev skuret igennem, fortæller Sebastian.

Valuaren, der vurderer båden for det australske skattevæsnet, må have fået et positivt indtryk af Sebastian, og australierne deler jo sådan set også prinsesse med os, i hvert fald blev båden værdisat til kun 30.000 australske dollar og med 15 procent skat blev det til små 4500 dollar (ca. 22.500 kroner). Billigt sluppet. Valuarregningen lød på 550 dollar, og han sørgede for, at skatten blev betalt ”up front”.

Mægleren skal have ca. 10 procent af den endelige salgspris, og med alt dette sat i værk kunne Sebastian flyve 14 dage til New Zealand og holde familie-sponsoreret ferie, mens han venter på at Ulven bliver solgt.



Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.