Nordtyskland

Gode restauranter

Midt på stranden går en lang mole ud i vandet, hvorfra man kan bade. En aftenslentretur langs molen med en is i hånden er bestemt ikke at foragte. På vejen tilbage kan man passende stoppe ved det gamle Kurhaus fra 1893 og be-undre den blomsterpyntede Kurplatz, der ligger lige foran. Ofte vil man kunne lytte til levende musik, idet der jævn- ligt er optrædener i sommerhalvåret.

Med hygge og nostalgisk charme er det forståeligt, at Binz tiltrækker gæster fra nær og fjern. Om dagen kan stranden og strandpromenaden nydes, og om aftenen lokker en stribe restauranter med gourmetmad i topklasse.

Der er også gode forhold for de shoppe-lystne, og er man til ravsmykker, befinder man sig i paradis. Der skylles nemlig meget rav op på Rügens kyster, og mange af ravklumperne videreforarbejdes til smykker, som kan købes i flere butikker.

Interessante byoplevelser

Såfremt man ønsker at supplere et besøg på Rügen med lidt historiske by-oplevelser, er der rigelige muligheder for det. Umiddelbart inde på fastlandet ligger nemlig den gamle hansestad Stralsund, som er forbundet med Rügen via en bro, og Stralsund er bestemt et besøg værd.

Broen er der ingen grund til at benytte, for Stralsund har en fin og stor lystbådehavn, og at ankomme til byen fra søsiden er en flot oplevelse, hvor byens mange tårne og gamle bygninger ligger malerisk i baggrunden.

Lystbådehavnen er ganske livlig i sommerhalvåret og benyt endelig lejligheden til at slentre rundt og ind- ånde den maritime stemning. Her ligger også flere små rødmalede fiske- spisekuttere til kaj.

Herfra sælges der friskfanget fisk i diverse udgaver, og en klassiker er at nuppe sig en sildesandwich og et glas fadøl, som kan indtages på en af de opstillede bænke, mens man sidder og betragter havne-livet. Umiddelbart lyder en sildesandwich måske ikke som det mest delikate, men den smager faktisk ganske udmærket.

Stralsund huser adskillige større festivaler i sommerhalvåret – blandt andet ”Stralsund by night” i starten af september. Der er mest liv og stemning i byen under disse festivaler, men omvendt er det også sværere at få en havneplads, da det er populært at komme sejlende hertil. Det kan dog klares ved at benytte en af havnene på Rügen.

Omgivet af vand

På havnen i Stralsund finder man også det store Ozeaneum. Det rummer hele 39 akvarier med alverdens fisk og øvrige havdyr, primært fra Østersøen. Dertil kommer diverse udstillinger om hav, natur og fisk, og man kan nemt få adskillige timer til at gå i det levende havmuseum, der blev kåret til ”årets museum i Europa” i 2010.

Stralsund var oprindelig en ø samt en vigtig fæstningsby. I dag er byen landfast i to ender, men er stadig idyllisk omgivet af vand på alle sider. Den gamle bydel, Altstadt, omgives af det smalle stræde Strelasund samt søerne Frankenteich og Knieperteich. En ny bydel er siden kommet til uden for den gamle ø.

Den gamle bydel er ikke større, end at den sagtens kan opleves til fods. Det er en fornøjelse at spadsere rundt og nyde de mange gamle huse, hvoraf en stor del er malet i pastelfarver.

Bortset fra havnen er det i den gamle bydel, at Stralsunds seværdigheder ligger. I perioden fra 2. verdenskrigs afslutning og frem til Tysklands genforening var Stralsund en del af det hedengangne Østtyskland, og i DDR-tiden sov byen i arkitektonisk henseende Tornerose-søvn.

Sidenhen er den gamle middelalderby blevet renoveret og shinet op efter alle kunstens regler, og derfor står den gamle bydels mange smukke bygninger i dag ganske flotte og velrenoverede.

På verdensarvslisten

Da man ikke rev meget ned i DDR-tiden, er bycentrum særdeles velbevaret, og den blev af samme grund optaget på UNESCO’s verdensarvsliste i 2002. Begrundelsen var, at den gamle bydel var et af de bedste eksempler på den gamle hansestads-arkitektur. Stralsund er nemlig en af de bedst bevarede af de gamle hansestæder langs Østersøens bredder.

Det velbevarede bycentrum ses aller-bedst på byens store centrale torv, Alter Markt, hvor de karakteristiske bygninger med de stejle gavle står side om side og på smukkeste vis omkranser det gamle brostensbelagte torv.

Alter Markts mest spøjse bygning er det gamle rådhus, hvor den øverste del af den gotiske gavl blot er facade og ikke har nogen bygning bag. Torvet har en dejlig stemning, og det er en fornøjelse at slå sig ned på et af de udendørs serveringssteder og nyde de historiske omgivelser.

Ønsker man at se Stralsund fra oven, kan en tur op i kirketårnet på Marienkirche anbefales. Det er byens største kirke og tilmed den næststørste gotiske murstenskirke i hele den baltiske region. Forinden skal Om bord på den engelske ubåd HMS Sturgeon bliver torpedoerne gjort klar til affyring.

”A big one,” siger kaptajnen fåmælt, da han tager øjet væk fra periskopet. ”… with a destroyer escort”. Han ser på sine tavse mænd og begynder så at udstede ordrer.

Englænderne har fået øje på det tyske troppetransportskib Pionier i Skagerrak. Skibet er på vej mod Norge med 823 mænd og kvinder om bord. En blandet skare af søofficerer, flypersonel, en større gruppe alpejægere, som er trænet i bjergkrig, sygeplejerskere samt en mindre besætning.

Den engelske ubåd går i position. Farten er fem knob. Havvand blæses ud af rørene, og torpedoerne lægges ind. Minutterne er alenlange. Lyden fra den elektriske motor rumler i ørerne på mændene i det lille kontrolrum.

Periskopet bliver igen sendt op over vandspejlet. Gennem den saltfedtede linse ser englænderne Pionier kæmpe
sig gennem de høje bølger med den synkende sol i baggrunden. Det blæser kraftigt, og vindstyrken er syv til otte med høj søgang.

Den tyske major

Tidligere samme aften er den 25-årige
Walter Regula ankommet til Frederiks-havn med toget fra Hamburg. Han indtager en middag på en af byens restauranter, hvor han bemærker den hyggelige stemning blandt de danske familier, der sidder ved de tilstødende borde med deres stofservietter. En sjælden behagelig aften her midt under krigen. Han begiver sig efter middagen hen til troppetransportskibet Pionier,
der afgår ved syvtiden om aftenen.

Walter Regula har trods sin unge alder en doktorgrad i naturvidenskab og er optaget som flyveleder med meteorologisk indsigt i det tyske luftvåben og udnævnt til major næsten uden at have gjort tjeneste. Han skulle senere stå for en luftbro, hvor tyskerne forsøgte at få deres soldater væk fra Stalingrad. Men her i sensommeren den 2. september 1940 er han kaldt til Norge, som tyskerne har besat efter hårde kampe.

Pionier er et tidligere kølefragtskib, der har sejlet med bananer fra Cameroun til Europa. Walter Regula bemærker, at der er lagt trægulv i lasten, trappen er af træ og halmsække er lagt på gulvene
som sovepladser for soldaterne. En flydende brandfælde.

Han går ud på dækket ved udsejlingen fra Frederikshavn og betragter sammen med to andre officerer flere sunkne skibe, hvor masterne endnu stikker op af vandet. Formodentlig er de blevet sænket under invasionen af Danmark og Norge. Skibe var mangelvare for tyskerne, og Pionier var blevet kaldt til Frederikshavn i hast.

Som officer får Walter Regula anvist sin egen kahyt. Da solen er på vej ned, går han tilbage til kahytten og tager
sine støvler af. Han lægger sig på sengen med uniformen på. 

Fuldtræffer fra ubåden

Den engelske ubåd Sturgeon ligger i
den østlige del af Skagerrak, hvor de allierede stort set ikke har patruljeret
siden krigens begyndelse. Det er for farligt. De tyske transportskibe beskyttes normalt af både jagerfly og destroyere samt minestrygere og mindre skibe.

Men kaptajn G.D.A. Gregory om bord på HMS Sturgeon er gået sine egne veje og imod de øverstbefalendes ordrer
sejlet helt ind i Kattegat. Englænderne lister sig stadig nærmere sit bytte. På en afstand af ca. 5,5 km bliver to torpedoer kl. 19.53 affyret mod Pionier, der ses som en silhuet i solnedgangen.

Den engelske ubåd dykker derefter 20 meter ned i dybet og ændrer straks kurs for at gemme sig. Efter knap fem minutters venten i kontrolrummet høres et fjernt dumpt drøn. ”Gå op og se!” lyder kaptajnens ordre.

I sit roterbare sæde griber han periskopet. Snart kan englænderne konstaterer, at sort røg vælter op fra Pionier. Det tyske troppetransportskib er brudt i brand på det mørke hav.

Pionier synker

Walter Regula er faldet i søvn. Nu vækkes han af braget, der løfter skibet, så det falder hårdt ned og ligger i søen med en kraftig slagside til bagbord. Lyset går ud. Skibet begynder at synke med agterenden først, men på grund af branden og store mængder olie på havoverfladen kan de tyske følgeskibe ikke komme tæt på. De må nøjes med at samle overlevende op fra vandet og fra redningsflåder.

”Jeg var straks klar over at ’Pionieren’ var blevet ramt, og at jeg var i livsfare. Jeg følte mig vej over det skrånede gulv og rev døren op. Agterskibet var i brand og vinden kastede gnisterne over mod mig. Jeg greb min redningsvest, fik den på og kravlede mod fordækket, hvor soldaterne havde samlet sig,” fortæller Walter Regula til avisen Frankfurter Allgemeine. Han er i dag 103 år og husker forliset af Pionier i detaljer.

”Alpejægerne var begyndt at smide redningsflåderne i vandet, der flød væk tomme, fordi Pionier stadig var i fremdrift og soldaterne ikke kunne beslutte sig for at springe i havet. Nogle spurgte mig, hvad de skulle gøre. ’Aner det ikke, jeg er fra luftværnet,’ svarede jeg. Jeg tøvede, men sprang til sidst ned i bølgerne. Min uniform blev gennemvædet og tung, jeg kunne næsten ikke svømme for knæbukserne, men redningsvesten holdt mig oppe. Soldater svømmede ved min side. Væk fra skibet, der ville tage alt med sig i dybet. Så meget vidste jeg. Nogle arme djævle var kravlet op i masten i håb om, at den ville stikke op, når skibet sank, eller fordi de ikke kunne svømme,” siger Walter Regula.

Han fortæller videre til Frankfurter-avisen, at han efter at have svømmet i en times tid nåede et af de tyske følgeskibe. Skibene havde spredt sig under angrebet. De lagde ham ned i maskinrummet, så hans tøj kunne tørre. Han fik ikke megen søvn den nat. Næste morgen gik han op på dækket, hvor ligene lå i rækker. Destroyeren tog de døde og overlevende tilbage til Frederikshavn, hvor Walter Regula marcherede barfodet, og i sin uniform der var stiv af salt, sammen med de andre overlevende til en gymnastiksal, hvor de blev indkvarteret.

Dagene efter stod det klart, at 338 mennesker sandsynligvis var omkommet i forliset. Det største tyske tab i Danmark under besættelsen. Der blev afholdt en massebegravelse i Frederikshavn, hvor 245 blev begravet, mens 93 menneskers skæbne var uvis.

Den engelske avis Daily Mirror skrev på forsiden: ”Sank 4000 Nazis” og at ifølge rapporter fra Sverige, så druknede de fleste af dem. Det var uden hold i virkeligheden. Men tyskerne på deres side forsøgte at skjule, at de var blevet ramt. Hårdnakket holdt man fast i, at forliset skyldtes sabotage eller at en dampkedel var eksploderet, uagtet at skibet var drevet af en stor sekscylindret dieselmotor.

Havbunden skannes

Næsten 60 år senere i 1999 sejler unge dykkere fra den danske klub ”No Limit Diving” ud til det område i Skagerrak, hvor man formoder, at Pionier forliste. Hidtil har ingen kunnet finde vraget, men nu vil de unge dykkere gøre et forsøg.

Det lykkedes dem på en dybde af 123 meter at finde et skib, som de formoder er Pionier. Det var det ikke. På en så stor dybde er det let at tage fejl, der er meget mørkt, og vandet er plumret af mudder.

Først 19 år senere finder man ud af, hvad dykkerne i virkeligheden fandt i 1999. Det sker, da det 72 meter lange M/S Vina glider hen over området.

M/S Vina skanner havbunden med et multibeam ekkolod. Det er et DP1 skib, dvs. udstyret med dynamisk positionering, som er et computerstyret system til automatisk at opdatere et fartøjs position og retning ved hjælp af egne skruer og bovpropeller. Skibet er blot et ud af flere i JD-Contractor A/S’ flåde; en virksomhed, der udlægger kabler på havbunden, og som i det hele taget udfører mange forskellige opgaver hovedsageligt under havets overflade.

Denne dag i begyndelsen af april 2018 er skibet udlånt til Sea War Museum Jutland. Om bord er Gert Normann Andersen, der er direktør for museet, og udlånet er ikke tilfældigt, da JD-Contractor A/S er en familievirksomhed, grundlagt af Gert Normann Andersen, og hvor hans søn Rasmus Normann Andersen i dag er administrerende direktør.

”10 sømil nord for Skagen registrerer vi en genstand på havbunden. Vi skanner yderligere og renser computerbilledet, og så dukker billedet af en stor ubåd op,” fortæller Gert Normann Andersen.

Vraget ligger på 123 meters vanddybde i et område med blød havbund. Ubådens forreste del er begravet, mens agterenden rejser sig 20 meter op over bunden. Det viser sig at være den tyske ubåd U3523, som den 6. maj 1945 blev sænket i dansk farvand. I hæftet ”Krigens sidste offer” fortæller det vestjyske Sea War Museum om ubåden og går tæt på en ung tysker, der var om bord.

Fundet af U3523 er en verdenssensation, der når vidt omkring. Selv medier i Kina bringer nyheden. Det skyldes vedvarende rygter siden krigens afslutning om, at højtstående nazi-ledere var flygtet i denne avancerede ubåd til Sydamerika medbringende store værdier i guld. Det kan nu afkræftes.

Pionier bliver fundet

Museet har med hjælp fra JD-Contractor A/S skannet store dele af Nordsøens havbund fra Helgoland til Skagerrak. Ofte medbringes en ROV (ubemandet dykkerfartøj) der kan gå ned til flere hundrede meters dybde og skanne i en opløsning på op til 15 mio. punkter. Over de seneste år er det lykkedes det vestjyske museum at finde og opmåle over 500 skibsvrag i Nordsøen, hvoraf mange stammer fra verdens største søslag i 1916 under 1. verdenskrig.

”Vi kan med stor præcision fortælle, hvor langt en kanonløb er, som ligger dybt nede på havbunden. Det betyder, at vi kan fastslå vores fund næsten med det samme, når vi sammenligner med de historiske oplysninger om størrelse og hvor et skib omtrentlig forliste,” forklarer Gert Normann Andersen.

I september 2018 tonede en større genstand op på bunden af havet. Det viste sig efter to timers skanning at være det tyske troppetransportskib Pionier.