Lad os bare afsløre med det samme, at vi havde en herlig dag på vandet med den nye X4.0 i Lillebælt syd for Årø, hvor vi havde en god jævn mellemluft fra vestnordvest med op til 8 m/sek. i de hårdeste pust.
Skroget er vakuumbagt let og stift i epoxy med infusion. Samtidig er bådens innerlinere konstrueret til at gøre skroget så stærkt og stift som muligt, og stålbundrammen samler belastningerne fra rig og køl. Båden virkede også stiv og hård i skroget under sejladsen, om end vi ikke havde tilstrækkelig kraftige pust til at mærke det for alvor. X40 er desuden vægtoptimeret næsten som en kapsejladsbåd, hvor bådens tanke og batterier er placeret så dybt og tæt på bådens centerpunkt som muligt samt ikke mindst en tung blybulb nederst på kølen.
Vi fik desværre ikke tilstrækkelig store bølger, eller en gammel dønning i let vind, til at mærke det for alvor, men vi kunne dog konstatere at båden gik rigtigt godt i bølgerne, og at den havde et højt rettende moment og accelererede mere i pustene end den krængede. ”
De nye X4-både har mere volumen for og agter og højere fribord. Det giver mere vægt og samtidig er apteringen tungere, bådene har bedre, tungere motorer og alene en bedre isolering af motorrummet, der vejer f.eks. 70 kg mere.
Til gengæld bærer skroglinjerne vægten bedre, og vi har tilstræbt en god vægtcentrering,” har værftets chefdesigner og medejer Niels Jeppesen tidligere forklaret om, hvorfor man ikke umiddelbart kan se det lettere skrog i bådens deplacement på 8100 kg.
Vi mærkede dog ikke meget til, at X40 er en båd til den tunge side, for vi accelererede mærkbart hurtigt og letdrevet i pustene, og havde en sjov sejlads på kryds og for gennaker med en herligt lethed og præcision i styringen, så vi rigtig kunne føle at det er en båd, der går lige i sejlerhjertet med ægte X-faktor.
Rorpresset var ganske vist en snert tungere end perfekt, men det har værftet klart erkendt og flytter rorbladet en anelse frem på rorstammen, så båden får den gode rorfornemmelse som kendetegner X-bådene.
X40 har fået et nyt rordesign med en mere bananagtig facon, der også er tykkere med mere volumen. Det nye ror havde et rigtig godt fast greb i vandet, og lystrede rorsmanden prompte og præcist. Når vi prøvede at presse båden til grænsen på hård skæring med den 130 m2 store gennaker, fik vi endda et godt forvarsel fra roret, når båden ville skære op i et pust.
VI GAV FARTDIAGRAMMET KLØ
Testbåden var en yderst potent performance version, der var udrustet med en halv meter højere kulfibermast samt bom fra Axxon, mens det er standard med aluminiumsmast fra John Mast.
Sejlene var fra Elvstrøm i sort Tecnora sejldug og storsejlet var 2 m2 større end standard. Desuden sejlede vi med en dybere kølversion på 2,4 meter. Med denne opsætning og tre mand om bord gik vi generelt 7,4 knob i omkring 7 m/sek. og ca. 40 grader til den sande vind, og vi nåede endda op på 7,9 knob i et par rumme pust, hvor vi lod båden følge med op i pustet.
Farten målte vi med bådens kalibrerede log på grund af strømmen i Lillebælt. Det er ganske hurtigt på kryds for X40, der har en skroglængde på 38 fod, og er interessant fordi den testede bådens VPP, det beregnede fartdiagram, og viser en topfart på 6,9 knob i 8 m/sek. Vi sejlede således fra en halv til en hel knob hurtigere på kryds end bådens VPP. Netop denne ekstra fart på kryds i forhold til bådens teoretiske potentiale er med til at give båden X-faktor. Med en standardversion vil man med al sandsynlighed kunne få næsten samme fart i de 6-8 knobs vind vi sejlede i, fordi vi havde rigelig med sejl og det oprettende moment fra den dybe køl kun er minimalt større end standardkølen, fordi blybulben er lettere. Den dybe køl giver derimod mere lift.