Til bagbord er der plads agter til at to kan stå at fiske, fordi man bag skipper har valgt en U-sofa ud mod sideskottet og hækken.
Mellem sæderne, der kan drejes, er der plads til et bord, som fem personer kan sidde omkring. Agter er to platforme, hvoraf den ene har en badestige tæt på motorbrønden.
Der er godt med stuveplads under luger for og agter inkl. ankerbrønd samt en pulpit, der løber fra styrepult og frem til stævnen, hvor den åbner for nem landgang. I den lille kahyt er der soveplads til to og to koøjer, der giver dagslys samt en absolut god aptering for parret, som vil nyde en weekendtur eller en udflugt med venner. Kahytten kan lukkes helt til, hvis man vælger at overnatte.