TEKST: JESPER MØLLER
FOTO: JESPER MØLLER & VISIT AZORES

Langturssejlernes pitstop Faial

For sejlere er den portugisiske ø Faial i øgruppen Azorerne noget ganske særligt. Den benyttes nemlig i høj grad som mellemstation for de mange lystsejlere,der udlever drømmen om at krydse Atlanten.

For mange lystsejlere er den ultimative drøm, en dag at krydse Atlanterhavet i en sejlbåd. At sejle i ugevis over et af klodens største oceaner uden at se andet end vand, himmel, stjerner og enkelte andre både.

For de fleste bliver det ved drømmen, mens andre faktisk får udlevet den. Hovedparten af de sidstnævnte, der krydser Atlanterhavet på den nordlige halvkugle, når at stifte bekendtskab med den lille ø, som denne artikel skal handle om.

Det drejer sig om Faial, der er én af de ni hovedøer, der udgør den portugisiske øgruppe Azorerne. Øen måler blot 173 kvadratkilometer og er dermed halvanden gang Samsøs størrelse, men ikke desto mindre har den opnået næsten mytisk status blandt Atlantens-farere.

Det skyldes, at Azorerne ligger et godt stykke ude i Atlanterhavet ud for det europæiske fastland, og dermed er øgruppen den perfekte mellemstation for en tur over Atlanten. På Azorerne kan man gøre stop på flere andre øer, men næsten alle vælger Faial og hovedbyen Horta.

Det skyldes ikke mindst, at den store lystbådehavn i Horta er en af klodens travleste – den fjerdemest benyttede i verden ifølge de lokale. Her mødes sejlere fra hele verden, og i havnen hersker en herlig stemning, hvor sejlerne udveksler historier og erfaringer samt kommer med gode råd og anbefalinger til hinanden.

Alle moler og vægge i lystbådehavnen i Horta er dækket af malerier, som de besøgende sejlere har lavet.

Opfindsomheden er stor, når sejlerne laver deres malerier på kajen.

Der er også malerier fra danske sejlere i marinaen.

Farverige molemalerier

Det er en sand fornøjelse blot at slentre rundt i lystbådehavnen, indånde stemningen og betragte de mange både.

Undervejs støder man hele tiden på havnens særkende, der har gjort den kendt i hele verden. Lystbådehavnen i Horta er nemlig berømt for sine farverige malerier, som sejlere gennem årtier har dækket den grå beton på alle molerne og endevæggene med.

Ifølge overtroen giver det en sikker videre rejse til næste havn, hvis man efterlader et sådant maleri. Det er sjovt at gå rundt og studere de mange malerier, hvoraf nogle er ganske enkle, mens andre er hele kunstværker. Der er også adskillige iblandt fra danske sejlere. Malerierne bliver med tiden slidte, men så males de ældste af slagsen over med nye, så der hele tiden er flotte malerier at se på.

Vi støder på et svensk par, Lotta og Bengt, der er i færd med at kreere et maleri i marinaens ene hjørne. De er ankommet til Horta et par dage forinden efter at have sejlet ud fra Caribien, og dagen efter skal de sejle videre mod det europæiske fastland. Som en afskedshilsen til Faial vil de lave et maleri af deres båd, mens den sejler ude på Atlanten.

Selve lystbådehavnen er del af et større kompleks, idet havnen i Horta også omfatter en industrihavn samt en færgeterminal. Fra sidstnævnte kan man sejle til flere af naboøerne. Havnen har en spændende og begivenhedsrig fortid, idet den i sin tid blandt andet var centrum for udlægning af det store telegrafkabel mellem Europa og USA samt for intensiv hvalfangst. I dag sejler man også på jagt efter de store dyr, men det er med mere fredelige intentioner. Det marinebiologiske institut under Azorernes universitet holder nemlig til her, hvor lærere og elever studerer havets største indbyggere.

Den legendariske Café SportDen legendariske Café Sportligger lige over for marinaen

Legendarisk café

Nordatlantens travleste marina indeholder naturligvis en række faciliteter for de besøgende sejlere. Her kan man vaske tøj, tage bad, gå på internettet og meget andet. Derudover er der i de omkringliggende gader gode muligheder for at proviantere, inden der sættes sejl mod nye horisonter.

Som sejler må man heller ikke snyde sig selv for et besøg i den legendariske Café Sport – eller Peters Café Sport som den også kaldes efter den tidligere ejer. Caféen ligger lige ved siden af lystbådehavnen. I denne ægte sejlercafé har forbipasserende lystsejlere gennem årtier mødtes og udvekslet historier fra turen over Atlanten, og et besøg på caféen er bestemt ikke kedeligt.

Caféens vægge og loft er fyldt til bristepunktet med alverdens flag, vimpler og fotografier fra tidligere gæster. Ved de små træborde sidder sejlere og nyder et måltid eller en øl eller andet drikkeligt.

I sommerhalvåret er der om aftenen som regel stuvende fuldt, men denne eftermiddag er der stadig enkelte ledige borde. Vi falder i snak med Pieter fra Holland, der nyder et glas velskænket fadøl. Han og konen samt deres to halvvoksne børn er arriveret til Faial efter en tur over Atlanten, hvor de stævnede ud fra de britiske jomfruøer i Caribien. Familien har de seneste par dage været rundt på øen, inden de snart sætter kursen videre nordpå. Også de har forinden tænkt sig at lave et maleri på molen, og faktisk sad de hele den forudgående aften og diskuterede, hvad maleriet skulle forestille. Ud fra snakken på de omkringliggende borde kan vi høre, at mange gør sig tilsvarende overvejelser om malerier og motiver.

Synet af byen Horta er ganskeSynet af byen Horta er ganskesmukt, når man ankommertil søs. Forrest til venstre sesmarinaens skov af master.

Gode udflugtsmuligheder

Under en rejse over Atlanten lægger mange som Pieter og hans familie til i nogle dage, mens de nyder at have fast grund under fødderne. Når livet på havnen bliver for trivielt, rummer Faial trods sin beskedne størrelse fremragende muligheder for at opleve andet end vand og hav.

Hovedbyen Horta, hvor cirka halvdelen af øens godt 15.000 indbyggere lever, er en ganske hyggelig by med mange smukke gamle bygninger. Byen ligger langs en bugt med den ældste del ned mod vandet, mens de nyere bygninger ligger klinet op ad en skråning.

Horta rummer ikke alverdens seværdigheder, omend katedralen bestemt er et besøg værd. Om aftenen er det også hyggeligt at slentre rundt i gaderne og finde en restaurant. Er man til museer, har byen flere af slagsen – heriblandt et ganske spøjst et, der ligger oven på Café Sport. Museu de Scrimshaw hedder dette museum, og det rummer en sjov samling af hvaltænder, der er dekoreret med alverdens sirlige motiver. Traditionen med at udsmykke hvaltænder startede i sin tid blandt hvalfangere, der kedede sig, mens de ventede på at finde bytte.

Der er også malerier fra danske sejlere i marinaen.

Fra udsigtspunktet ved Cabeco Gordo har man en flot udsigt ned i vulkankrateret.

Hortensia er Azorernes nationalblomst, og i sommermånederne blomstrer den overalt på øen.

Flotte udsigtspunkter

Når man skal udforske resten af Faial, kan det anbefales at leje en bil. Øen er ikke større, end at de største seværdigheder kan ses på en dag.

Et godt sted at starte på en sådan dagsudflugt er udsigtpunktet Miradouro da Espalamaca, der ligger på en bakketop lige nord for Horta. Ud over at betragte en stor hvid statue af jomfru Maria kan man også nyde udsigten ned over Faials hovedby, der ligger i øens sydøstlige hjørne. Heroppefra er der en fin udsigt ned over den store havn med marinaen længst væk.

Miradouro da Espalamaca er blot et af flere udsigtspunkter på den kuperede ø, og herfra bør turen gå videre op til øens højeste punkt. Ad smalle veje med diverse hårnålesving kører man helt op til toppen af Cabeco Gordo, der med sine 1031 meter er øens højeste punkt.

Bjerget, som er en gammel vulkan, var dog endnu højere før i tiden. Men på et tidspunkt kollapsede vulkanens top, og de øverste par hundrede meter styrtede ned i vulkanens bund.

Vulkanen er udslukt i dag, og fra udsigtspunktet tæt på toppen har man en flot udsigt ned i vulkankrateret – det såkaldte caldeira. Det er i dag helt grønklædt på grund af de mange træer og planter, der nu vokser her.

Cabeco Gordo ligger cirka midt på øen, og ofte er bjerget indhyllet i skyer set nedefra. Her kan man dog opleve det sælsomme, at køre op gennem skyerne og komme op til klart vejr på bjergets top. Så kan man stå deroppe og se ned på skyerne, som ofte også dækker vulkankraterets bund – et ganske særligt syn.

På helt klare dage har man fra Cabeco Gordo en fremragende udsigt ned over resten af øen samt til flere naboøer. Heriblandt Pico, hvor vulkanen af samme navn troner højt.

Med sine 2351 meter er Pico ikke blot Azorernes, men hele Portugals højeste bjerg. Toppen af denne vulkan er også ofte indhyllet i skyer, men indimellem fremstår den helt klart, hvilket er forrygende flot.

Trænger man efter flere uger på en båd til at få rørt bentøjet, går der en vandresti rundt om toppen af vulkankrateret på Faial. Turen er otte km lang og varer cirka 2,5 timer. I klart vejr er den meget flot, men i blæsevejr kan den også være ganske kold. Faial rummer dog også en række andre og ganske naturskønne vandrestier, som man kan begive sig ud på.

Klik for større billede

Den legendariske Café Sport er fyldt med minder fra sejlere, der har besøgt den.

Vulkansk land

Når man skal ned fra Cabeco Gordo, kan det anbefales at køre ad vulkanens nordlige skråninger. Langs disse smalle vejen oplever man en helt utrolig frodighed – ikke mindst i perioden fra juni til august. Her blomstrer øens nationalblomst hortensiaen nemlig, og her er det ufatteligt flot at køre ned ad hele hortensia-alléer og forbi lange hortensia-hække. Faial kaldes også for ”den blå ø” på grund af de utallige blå hortensiaer, der blomstrer næsten overalt på den centrale del af øen.

Et næsten uvirkeligt modstykke til al blomsterpragten er det nye stykke land, som en vulkan har tilføjet til øen gennem et stort udbrud. Det skete tilbage i 1957, hvor en undersøisk vulkan cirka en km ud for Faials vestkyst pludselig gik i udbrud. Udbruddet varede i over et år, og undervejs spyttede vulkanen så meget lava og aske ud, at et helt nyt og landfast område blev skabt, hvorved Faial voksede i areal med hele 2,4 kvadratkilometer.

Den negative side ved udbruddet var, at mange af de lokale på denne side af øen måtte forlade deres hjem, som blev begravet under metervis af vulkansk aske. I dag kan man da også flere steder se tagsten fra begravede huse stikke op af jorden.

De oprindelige 2,4 kvadratkilometer nyt land er siden skrumpet ind til 0,6 kvadratkilometer, fordi meget af asken er blevet ført væk af vind og regn. Det resterende land er helt gråt og en enorm kontrast til det frodige grønne og blå andetsteds på øen. I dette hjørne af øen er ”den grå ø” en meget mere retvisende betegnelse end ”den blå ø”.

Det nye landområde har fået navnet Capelinhos, og her er det muligt at vandre rundt i det sælsomme og totalt golde landskab af lavasten og fasttrampet aske. Det er dybt fascinerende, at et ø-landskab inden for få kilometer kan ændre sig så fundamentalt.

Tæt på det lokale fyr,er der opført et moderne museum, hvor man ved hjælp af blandt andet interaktive udstillinger kan lære om det store udbrud, ligesom man også kan lære meget om vulkaner generelt. Det er ganske interessant, og såfremt man kun orker et enkelt museum under et besøg på Faial, kan dette museum bestemt anbefales frem for dem i Horta.

På tilbageturen fra Capelinhos til Horta gælder det bare om at læne sig tilbage i bilsædet og nyde de smukke landskaber, den frodige natur og de små landsbyer. Det er bestemt ikke nogen ringe oplevelse at opleve den landlige side af ”sejlernes ø”.