To Drager startede eventyret
”På et tidspunkt skulle vi låne nogle penge og det krævede dengang tre kautionister, men vi slap med kun én. Det var eksportør Knud Petersen, der var formand for Kolding Sejlklub, som min kones søster kendte,” fortæller Poul Thuesen.
”En dag i 1953 fik vi besøg af to Kolding-sejlere, arkitekt Noes Petersen og damekonfektionshandler Børge Andersen. De ville hver bestille en Drage, men vi havde ikke plads. Heldigvis kunne vi få plads til et par Drager et andet sted i bygningen og overtog samtidig karetmagerværkstedets maskiner. De to Drager faldt godt ud, så Knud Petersen bestilte også en Drage,” fortæller Thuesen om den første spæde start på Drage- byggeriet. Dengang kostede en færdig Drage 19.000 kr. - uden sejl.
Noes Petersen klarede sig godt ved et Drage-stævne i Holland, hvor også bådens håndværk af fineste karat blev beundret. Det medførte hurtigt et par bestillinger til britiske Drage-sejlere. Hele den internationale Drage-klasse fik derefter for alvor øje på det lille jyske værft. Drage-eventyret i Bramdrupdam var begyndt, hvor de f.eks. også byggede en Drage til Kong Paul af Grækenland, som daværende kronprins Konstantin også sejlede meget med.
I 1962 fik Kong Konstantin bygget et søsterskib til ”White Lady”, ”Lady Ann” på værftet. Den blev betalt af en kreds af medlemmer i Royal Yacht Squadron i England. Begge er af en serie, der kaldes de syv søstre, der blev bygget lidt smallere og var meget hurtige.
Ordrer tre år frem i tiden
”Vi byggede også Drager til nogle af de bedste danske Drage-sejlere som Axel Holm, Aage Birch og Henning Jensen. Ole Berntsen bestilte ”White Lady” til levering i foråret 1962. Han vandt Europa Cup samme år, og efter at ”White Lady” vandt guldmedaljen i Tokyo 1964 fik vi så mange ordrer, at vi i 1965 havde ordrer på Drager tre år frem i tiden. Derfor byggede vi et nyt værft på nabogrunden. Vi kom op på 8 ansatte og byggede 7-8 Drager om året. På det tidspunkt havde vi fået byggetiden ned på 1200 timer til en Drage,” erindrer Poul Thuesen.
”Jeg genså ”White Lady” for to år siden sammen med min familie, og det var en meget stor oplevelse. Det var i Skælskør, hvor den stod på trailer, mens den ikke var ude at sejle. Hvor er den dog velholdt, efter den er blevet renoveret i Estland,” fortæller Thuesen synligt bevæget.
Speciel skrå skaring
”Jeg tror vi fik succes med Dragerne, fordi vi altid bestræbte os på at bygge dem så korrekt som muligt. Dragerne blev kontrolmålt fire gange under bygningen. Vi brugte også de bedst mulige materialer. Vi brugte Honduras og Tabasco mahogni med en tør vægtfylde på ca. 50, så en kubikmeter træ vejede ca. 500 kg,” fortæller Poul Thuesen og fortsætter:
”Vi købte hele stammer som vi lagrede, inden jeg skar dem op i planker. Vi havde også en anden måde at samle plankerne på, hvor vi lagde skaringen skråt på langs af plankerne, i stedet for på tværs. Det gav mere usynlige skaringer. Bordene blev desuden limet fra køl til lønning”.
Det opskårede træ lå i to år, og et døgn inden de blev brugt, lå de ovenpå dampkedlen på et mejeri, der lå på den anden side af hovedvejen, for at blive tørret.
De to bådebyggere fordelte opgaverne på værftet således, at Børge Pedersen stod for at planke bådene op, mens Poul Thuesen byggede ruffet og cockpittet med de runde hjørner agter, samt værftets skriveri.