Ny mand ved roret

Sport eller camping?
Jeg siger, at sejlsport jo kun er en sport for nogle få af medlemmerne. For de fleste er det en fritidsaktivitet, og tit noget som har mere til fælles med camping end med sport. Der er mange vidt forskellige behov i DS. Mange klubber er jo mest bådforeninger, uden nogen som helst forbindelse med kapsejlads eller børne- og ungearbejde. De er, naturlig nok, utilfredse med at de skal betale til noget som intet som helst har med dem at gøre. Hvordan tænker den nye direktør at den konflikt kan løses?

Hvad får man for pengene?
”Ja – vi har jo medlemsklubber, hvor det vigtigste fællesskab er at have bådene fysisk det samme sted, altså deciderede havnelaug,” siger han. ”Hvor der ikke er nogen sejlerskole eller ungdomsafdeling, hvor der ikke er kapsejlads-aktiviteter. Men den type udfordringer er der i forhold til alle vores målgrupper. Hvorfor skal for eksempel jollesejlere bidrage til at vi arbejder for miljøpolitik, eller klappetilladelser når der skal graves ud i havnene? Der er få der har brug for det hele. De fleste har kun behov for et lille udvalg af alt det vi laver. Og min opgave er at opbygge en forståelse for at alle faktisk får noget, der skaber værdi. Og hvis der er nogen, der ikke får noget, så må vi jo tage fat, og gøre noget ved det. Men en væsentlig del af min opgave er at formidle hvad man egentlig får for at være medlem.”

Solidaritet
Han fortsætter: ”Og jeg vil da meget gerne stille mig op på en ølkasse, og tale for behovet for solidaritet. Solidaritet med de andre der sejler, og som måske har nogle andre behov end én selv. Og det lover jeg, det skal jeg nok gøre. Men min optimisme, min tro på at det er nok til at stille alle tilfredse, den er nok begrænset. Og derfor siger jeg, at vi må gå flere veje. Hvornår har man sidst været i kontakt med de klubber, som ligger fjernest fra de store aktivitetscentre? Hvornår har de sidst været i kontakt med Dansk Sejlunion? Hvis der ikke er nogen der kan huske det – ja, så har vi et problem. Det her handler jo ikke så meget om at Dansk Sejlunion skal udvikle sig. Men om at klubberne skal udvikle sig. For hvis klubberne bare vedbliver med at være det de er, for dem der er der i dag – så dør de jo ud. Vi skal give svar når de spørger os. Men vi skal også spørge dem: Hvad foregår der her? Er det nok for jer, nu og i fremtiden, at være et administrativt fællesskab, og måske et socialt fællesskab, der ligger i den interesse det er, at være bådejer på en bestemt lokalitet? Hvor åbne er klubberne i forhold til at tage nye mennesker ind? Der er jo mange i øjeblikket, der på den ene eller den anden måde har lyst til at tage ud at sejle – men som ikke alle steder møder en åben dør. Og som har svært ved at komme over det trin. Så hvordan kan klubberne blive bedre i stand til at tage imod nye medlemmer, nye deltagere i vores sport?”

Den næste TORM?
Jeg siger, at en af de helt store udfordringer lige nu må være at finde en ny hovedsponsor for landsholdet – finde den næste TORM, så at sige. At sælge et stort sponsorat er i dag en opgave som virkelig kræver spidskompetence, og rundt om i verden hyrer man specialister til den slags. Hvordan skal det arbejde organiseres i DS? Og hvordan ser direktøren på den økonomiske situation i det hele taget? Lerche nikker, tænker lidt: ”Vi skal finde en ny kommerciel partner til vores elitearbejde,” siger han. ”Men det er jo i virkeligheden hele Dansk Sejlunions økonomiske fundament vi skal sikre. Så vi må træde et skridt tilbage og kigge på helheden. Det kan være nemmere at finde finansiering til andre dele af vores virke. Andre partnerskaber kan bidrage, og måske give DS en styrke, som gør det muligt at drive vores eliteog talentarbejde uden én stor hovedsponsor. Hvis vi prøver at splitte kagen op, deler vores udfordring op i nogle flere bidder, så kan den måske være lettere at løse. Der har været gjort et kolossalt stort og professionelt stykke arbejde på dette felt. Vi har været i kontakt med de rigtige virksomheder, og på det rigtige niveau. Vi har bare ikke lykkedes. Og vi ser fuldstændig det samme billede i andre idrætsorganisationer. Det er bare blevet meget sværere i dag. Så jeg er sikker på at vi må spille på et bredere klaviatur.”

Socialt ansvar og bæredygtighed
Han fortsætter: ”Lige nu er der et stort fokus på samfundsmæssig ansvar, socialt ansvar, bæredygtighed – alt man kan knytte an på FN’s 17 verdensmål. Og hvis det afspejler sig i vedtægterne i store virksomheders fonde, så er jeg rigtig glad for at være direktør i en organisation, der kan matche netop de behov. Så jeg håber vi kan starte projekter, som har et større fokus på netop bæredygtighed og socialt ansvar. Hvis ikke vi skulle være i stand til det, hvem pokker skulle så? Så jeg tror ikke at der er nogen hurtig injektion. Men jeg er faktisk ikke så bekymret for om det her vil lykkes. Listen over muligheder er kolossalt lang. Og ja, det kan godt være, at vi skal have en særlig medarbejder eller konsulent til at arbejde med netop den her opgave.”

Sund proces
Så Lerche er ikke bekymret? ”Nej. Slet ikke. Man bliver doven, hvis man ikke bliver udfordret ... hvis man ikke bliver stimuleret til forandring og udvikling. Det er sundt for os at komme igennem den her proces. At vi bliver bedre til at sætte os ind i andres behov. Og hvis  vi mangler indtægter i fremtiden til alle vores aktiviteter, så må vi tilpasse vores omkostninger, som enhver anden virksomhed. Det er jeg fuldstændig rolig med”.

Frafald af børn og unge
Jeg siger, at på et tidspunkt ude i fremtiden skal han jo forlade stillingen igen. Hvordan ser det DS ud, som han gerne vil se tilbage på? Hvad vil han gerne kunne fortælle, hvis vi mødes igen til et interview efter endt tid som direktør? ”For det første,” siger han, ”så håber jeg at det bliver en organisation, som er mindst lige så stærk som DS er i dag. Det er ikke nogen naturlov at det sker. Det skal også være en dynamisk, transparent og serviceorienteret organisation. Men jeg vil også gerne kunne se tilbage på, at vi har overvundet nogle af de udfordringer som vi har i dag. Og den allerstørste handler slet ikke om økonomi. Den handler om vores børn og unge. Vi har en kolossal udfordring med frafald af børn og unge! Og om noget, så håber jeg at det skal lykkes for mig, at skabe rammen for at fastholde vores børn og unge i sejlsporten. Vi taber så meget guld på det menneskelige, sociale og økonomiske plan på gulvet, ved at acceptere det enorme frafald af børn og unge, som vi har i dag. Det er faktisk min topprioritet.”

Social ansvarlighed
Han holder igen en pause. ”Det andet er at få manifesteret sporten i langt højere grad som en samfundsmæssig og socialt ansvarlig idræt. Det er så let for vores omgivelser at opfatte os som en lukket, eksklusiv rigmandssport, som har nok i sig selv. Vi som er inde i det, ved at det slet ikke er sådan. Men jeg vil gerne kunne bidrage til at vi i endnu højere grad bliver en socialt ansvarlig og bæredygtig aktivitet – og at vi anerkendes for det. Det tilfører værdi til vores nuværende medlemmer, men vi får også skabt en stærk relation til andre, vigtige dele af samfundets interessenter, som kan give meget tilbage til os. Vi skal tænke på, at vi ikke er bare er nogen, som skal have noget fra nogen andre – men at vi også er nogen, som har rigtig meget at give. Jeg er her jo også selv, fordi jeg har fået så meget af sejlsporten. Og fordi jeg håber at kunne give noget af det tilbage.”