S ådan sejlede den
Jeg sejlede båden med min svenske kollega og de to Schöchl brødre Mandred og Gerhard en sen eftermiddag i ca. 10 m/sek. med en til to meter høje bølger. Et vejr som klædte båden rigtig godt for kombinationen af et relativt smalt skrog, en kølprocent på 35, fuldt storsejl og en overlappende genua, der er god i det vejr og den sø. Vi gik ca. syv knob på kryds med en 40-45 graders vindvinkel. Båden var fuldt udrustet til doublehanded betjening med diverse el- og hydrauliksystemer.
Storsejlet fra Doyle var et rullesejl med fem vertikale pinde. Det blev sat og pillet via rullemasten på traditionel vis fra spillene på pitman-positionen forrest i cockpittet. Storskødet kørte på toppen af, den for Sunbeam nye feature, en targabøjle, hvilket dermed eliminerer skøde og evt. løjgang fra cockpittet, hvor pladsen i stedet kan bruges til komfort. Forsejlsspillene var generøse 60ere fra Harken med rewind funktion, så man både kunne hale og slække skødet med et tryk på en knap uden at skulle have skødet ud af aflasteren. Genuaen var monteret med en Seldén furler, og forsejlet skåret så underliget kyssede fordækket og dermed udnyttede sejlarealet bedst muligt. Med slæk på skøderne rullede vi en stor Code 0 ud. Også her opførte båden sig eksemplarisk og i fuld kontrol. Farten steg på halvvind til ni knob og gik vi på 120-130 grader til vinden kunne vi holde 10-12 knob ned ad bølgerne, når det gik hurtigst.
Der var rigtig god feeling på rattene, hvor man kommer fra borde til borde med 3⁄4 udslag på rattet. De to rat er på 1 m i diameter, og med overkanten 1,25 m over dørken. Båden har et konventionelt, men stort rorblad, som er placeret længere fremme end på tidligere konstruktioner. Foran roret har skroget et skeg, som bidrager til, at man ikke mister kontrollen med båden, når den krænger. Til havnemanøvrer har man smart placeret en hæk-thruster i det før omtalte skeg. Det sidder monteret sideværts umiddelbart foran roret, så man kan smide ”røven” og resten af båden rundt på en tallerken.
Cockpit og dækslayout
Som nævnt er targabøjlen et nye feature for Sunbeam. Den giver plads til et stort bord midt i cockpittet. Samtidig er den designet, så den kan kombineres med sprayhooden og give læ i cockpittet på kryds for alle undtagen rorsmanden. Derudover har båden en god 2,35 m bred og 1 m dyb badeplatform, der kan klappes ned elektronisk og manuelt. I bunden af platformen under cockpittet er der plads til bådens redningsflåde. Bænkene er 1,9 m lange og 35 cm høje. De er udformet for at give mest mulig komfort, og man sidder godt – især på de bagerste pladser i cockpittet.
Fremme under targabøjlen måtte jeg med min ringe højde på 180 cm bøje nakken for at kunne være der komfortabelt. Bøjlen har indbygget lys og højtalere, og der er monteret et gribehåndtag udvendig som sidder rigtigt ved passage ud og ind af cockpittet.
Båden er mere konventionelt sat op end eksempelvis Beneteau 46.1, der har samtlige liner ført tilbage på sidedækkene umiddelbart foran de to rat. Det betyder, at der er to spil pr. side på sidedækkene til hhv. storsejl og forsejl og to spil på ruftaget til fald og diverse trimliner. Ruftaget er relativt højt. Det har en gribeliste frem mod masten.
Genuaskødet kører helt tæt op ad ruftaget, og der er umiddelbart ikke mulighed for at montere indhalere, hvis man ønsker at skøde forsejlet tættere. Ruftaget flader relativt tidligt ud og glider over i fordækket. Her finder man et stort stuverum til fendere, sejl og andet. Helt fremme i stævnen sidder forsejlsfurleren fra Selden smuk integreret. Allerforrest har man en enhed bestående af bovspryd, stævnankerbeslag og trinbræt, hvorfra også bådens flyvesejl sættes.