TEKST & FOTO LONE BOLTHER RUBIN
Brugt : Bianca 320
15.000 kroner klogere...
Bådmagasinets faste reporter rapporterer her om egne dyrekøbte erfaringer i forbindelse med et bådkøb – som blev aflyst.
Så sidder vi her: På færgen fra Varberg med kurs mod Grenaa i syv m/s fra øst. Unægtelig noget af en skuffelse, for lige nu skulle vi have rigget en Bianca 320 til, prøvesejlet og derefter erhvervet den. I kufferten ligger redningsveste og sejlertøj til hele familien. Den ældste skulle være ankommet i morgen tidlig, hvor sejladsen til Ebeltoft skulle begynde.
Sådan gik det bare ikke. Lige nu er vi cirka 15.000 kroner fattigere og en hel del klogere på, hvordan man handler båd.
Fra træ til glasfiber
Det begyndte i foråret med, at vi langt om længe fik solgt vores sommerhus. Nu skulle overskuddet fra den handel omsættes til hvide sejl og fast køl under fødderne. Selvom man har kunnet se min byline i diverse maritime magasiner siden 1990erne, så har vi faktisk ikke selv haft sejlbåd siden 2001, da vi solgte vores Folkebåd i træ.
Dengang lovede vi os selv, at den næste sejlbåd skulle være af glasfiber. Der er bare lige det – at vi faktisk ikke har forstand på glasfiber, og jeg må med skam erkende, at jeg ikke har prioriteret lige den slags gør-det-selv artikler og gode råd i de bådblade, som jeg måned efter måned har modtaget med posten i 19 år. Men hvor svært kan det være?
Den store research
Vi indledte sommeren med at fordybe os i en lang række af nationale og internationale bådindexers og bådmægleres hjemmesider. Vi vidste lidt om, hvad vi ville have. Det skulle være en god sejler, og hele familien skulle kunne bo i den i sommermånederne med plads til en kæreste og en kammerat.
Der skulle være en dobbelt agterkahyt, dobbelt forkahyt og to gode sovepladser i salonen. Cockpittelt, rulleforsejl, selvstyrer og oliefyr var noget af det udstyr, vi ville sætte pris på. Ferskvandskølet motor var også et ekstra plus. Budgettet var 200.000-250.000 kroner.
Udstyret med en tjekliste fra Sejlunionens bådblad, Sejler, gik vi så på jagt. Vi så på både med listepriser op til cirka 300.000 kroner, for det er jo købers marked. (Sådan var det jo også med sommerhuset...) De fleste både var fra 1980erne.
Vi tog til Amsterdam, Hamborg, Vejle, Skive, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Nyborg, København og Varberg, og vi så på to Beneteau Oceanis 350, en Elan 34, tre Bianca 320, en Bavanca 320, to Bianca 107, en Bianca 111, en Diva 39 og tre Dehler 34 Optima foruden en del andre typer, når vi alligevel var af sted.
Uvurderlig hjælp
Amsterdam bød på vores første møde med en Bianca 320. Det var lige en båd for os. Velindrettet og veludstyret med nye sejl og masser af andet godt. MEN der var teakdæk på, og det var færdigt.
Vi funderede lidt over, hvad vi kunne gøre ved det, da en god ven gjorde os opmærksom på, at der var stor risiko for, at sandwichkonstruktionen i dækket havde taget skade. Vi undersøgte det nærmere hos fagfolk, og det var pludselig let at beslutte – at den skulle det ikke være. Vi holdt op med at se på både med teakdæk.
I den forbindelse og sidenhen har vi fået helt utroligt meget hjælp fra såvel venner som fagfolk, der ikke har været tilbageholdende med deres viden.
Sådan gik det bare ikke. Lige nu er vi cirka 15.000 kroner fattigere og en hel del klogere på, hvordan man handler båd.
Fra træ til glasfiber
Det begyndte i foråret med, at vi langt om længe fik solgt vores sommerhus. Nu skulle overskuddet fra den handel omsættes til hvide sejl og fast køl under fødderne. Selvom man har kunnet se min byline i diverse maritime magasiner siden 1990erne, så har vi faktisk ikke selv haft sejlbåd siden 2001, da vi solgte vores Folkebåd i træ.
Dengang lovede vi os selv, at den næste sejlbåd skulle være af glasfiber. Der er bare lige det – at vi faktisk ikke har forstand på glasfiber, og jeg må med skam erkende, at jeg ikke har prioriteret lige den slags gør-det-selv artikler og gode råd i de bådblade, som jeg måned efter måned har modtaget med posten i 19 år. Men hvor svært kan det være?
Den store research
Vi indledte sommeren med at fordybe os i en lang række af nationale og internationale bådindexers og bådmægleres hjemmesider. Vi vidste lidt om, hvad vi ville have. Det skulle være en god sejler, og hele familien skulle kunne bo i den i sommermånederne med plads til en kæreste og en kammerat.
Der skulle være en dobbelt agterkahyt, dobbelt forkahyt og to gode sovepladser i salonen. Cockpittelt, rulleforsejl, selvstyrer og oliefyr var noget af det udstyr, vi ville sætte pris på. Ferskvandskølet motor var også et ekstra plus. Budgettet var 200.000-250.000 kroner.
Udstyret med en tjekliste fra Sejlunionens bådblad, Sejler, gik vi så på jagt. Vi så på både med listepriser op til cirka 300.000 kroner, for det er jo købers marked. (Sådan var det jo også med sommerhuset...) De fleste både var fra 1980erne.
Vi tog til Amsterdam, Hamborg, Vejle, Skive, Aarhus, Middelfart, Aalborg, Nyborg, København og Varberg, og vi så på to Beneteau Oceanis 350, en Elan 34, tre Bianca 320, en Bavanca 320, to Bianca 107, en Bianca 111, en Diva 39 og tre Dehler 34 Optima foruden en del andre typer, når vi alligevel var af sted.
Uvurderlig hjælp
Amsterdam bød på vores første møde med en Bianca 320. Det var lige en båd for os. Velindrettet og veludstyret med nye sejl og masser af andet godt. MEN der var teakdæk på, og det var færdigt.
Vi funderede lidt over, hvad vi kunne gøre ved det, da en god ven gjorde os opmærksom på, at der var stor risiko for, at sandwichkonstruktionen i dækket havde taget skade. Vi undersøgte det nærmere hos fagfolk, og det var pludselig let at beslutte – at den skulle det ikke være. Vi holdt op med at se på både med teakdæk.
I den forbindelse og sidenhen har vi fået helt utroligt meget hjælp fra såvel venner som fagfolk, der ikke har været tilbageholdende med deres viden.
Udskilningsløbet
Vi droppede hurtigt at se på Oceanis, selvom der var otte sovepladser. Båden har stort set ingen stuveplads – vores søn på 12 år kører løbehjul, så det skal jo kunne være et sted, ligesom vådt sejlertøj, fendere og alt muligt andet. Glasfiberen på de ”prisrigtige” Oceanis’er fra 1980erne var desuden for ringe – i hvert fald var der mange skrammer og skader på de to, vi så.
Dehleren er ikke helt ude af billedet, men der er mere plastik og mindre plads end i Bianca 320 – og prisforskellen var minimal. Bianca 107eren var nok mest optimal til vores ønsker og drømme, men den var for dyr i forhold til udstyrslisten.
Derfor kørte vi til Varberg for at se på endnu en Bianca 320 – og den var ikke tosset. Biancaen havde godt nok lidt skrammer i fribordet, men der var masser af nye ting. Inden for de sidste fem år havde den fået nyt toilet, nyt strøm, nye batterier, ny foldepropel, ny rod-kick, nyt varmeanlæg og et virkelig godt storsejl.
Dertil så den meget fin ud indvendig – bortset fra nogle Bianca-klassikere med lidt dårligt træ op mod ankerbrønden og dryssende plys på skroget. Motoren var fra 1988, men ferskvandskølet – også den så pæn ud. Der var fin sprayhood og tilhørende cockpittelt. Båden stod på land og var ret tyk af maling, men det så ellers fint nok ud. Ingen synlige revner, bundstokke ok – i det hele taget en god fornemmelse.
Vi havde allerede set mange både, og vi følte os godt klædt på til at vurdere, at dette ville være et fornuftigt køb, hvis man kunne leve med skaden i fribordet.
En forhastet handel
Efter et par dage tog vi en beslutning, og vi fik prisen handlet ned fra 295.000 SEK til 245.000 svarende til 193.000 danske kroner. Sælgeren havde købt båd i Grækenland og havde kun en weekend i august til overdragelsen. Vi forsøgte ihærdigt at få fat i en bådsagkyndig i Sverige. Både Panteanius og TopDanmark var hjælpsomme med kontakter, men bådkonsulenterne var alle på ferie.
Henrik Hansen fra Bådmagasinet kendte også en, som var på ferie, som dog kendte en anden, der kunne.
Der var nu blot få dage til en eventuel overtagelse, så vi kunne ikke nå at få rapporten før søsætning. Vi var lidt i tvivl, om vi så skulle droppe besigtigelsen, men blev alligevel enige om at hyre Anders Sellström til opgaven – om ikke andet ville vi få en god prioriteringsliste over, hvad det var vigtigst at tage fat på efter overtagelsen.
Samtidig ville sælger have sikkerhed for, at vi ville købe, inden de begyndte at bestille en kran til søsætning. Med en fantastisk vejrudsigt og forhippet på at alt skulle klappe, begik vi en stor (og dyr) fejltagelse.
Vi overførte 10.000 SEK til sælger, så de kunne sætte båden i vandet og begynde at rigge til i løbet af ugen – inden vi havde fået rapporten fra den bådsagkyndige. Alternativet ville være, at vi skulle tage til Sverige to gange – med en helt ukendt vejrudsigt til hjemturen.
Vi havde desværre ikke styr på det med over- førsler til udlandet og betalingsbetingelserne til den bådsagkyndige. Derfor fik vi først rapporten to dage efter besigtigelsen – og da var vi allerede på vej med færgen til Sverige.
Herefter blev læringskurven om glasfiber meget stejl. Anders Sellström havde målt meget høj fugtighed i underskroget. Han havde ikke set osmose, men anbefalede en tilbundsgående epoxy- behandling, som han vurderede til at koste op mod 50.000 SEK. Alle skroggennemføringer burde desuden skiftes. Han havde også fundet indikationer på, at der muligvis havde været en grundstødning. Faktisk vurderede han, at båden havde et efterslæb i reparationer med videre på op til 100.000 kroner. Vi ringede og skrev fra færgen og fik ting uddybet. Han kaldte båden ”misligholdt”. Så er det, man bliver lidt svedig og vågner op af drømmen.
Vi droppede hurtigt at se på Oceanis, selvom der var otte sovepladser. Båden har stort set ingen stuveplads – vores søn på 12 år kører løbehjul, så det skal jo kunne være et sted, ligesom vådt sejlertøj, fendere og alt muligt andet. Glasfiberen på de ”prisrigtige” Oceanis’er fra 1980erne var desuden for ringe – i hvert fald var der mange skrammer og skader på de to, vi så.
Dehleren er ikke helt ude af billedet, men der er mere plastik og mindre plads end i Bianca 320 – og prisforskellen var minimal. Bianca 107eren var nok mest optimal til vores ønsker og drømme, men den var for dyr i forhold til udstyrslisten.
Derfor kørte vi til Varberg for at se på endnu en Bianca 320 – og den var ikke tosset. Biancaen havde godt nok lidt skrammer i fribordet, men der var masser af nye ting. Inden for de sidste fem år havde den fået nyt toilet, nyt strøm, nye batterier, ny foldepropel, ny rod-kick, nyt varmeanlæg og et virkelig godt storsejl.
Dertil så den meget fin ud indvendig – bortset fra nogle Bianca-klassikere med lidt dårligt træ op mod ankerbrønden og dryssende plys på skroget. Motoren var fra 1988, men ferskvandskølet – også den så pæn ud. Der var fin sprayhood og tilhørende cockpittelt. Båden stod på land og var ret tyk af maling, men det så ellers fint nok ud. Ingen synlige revner, bundstokke ok – i det hele taget en god fornemmelse.
Vi havde allerede set mange både, og vi følte os godt klædt på til at vurdere, at dette ville være et fornuftigt køb, hvis man kunne leve med skaden i fribordet.
En forhastet handel
Efter et par dage tog vi en beslutning, og vi fik prisen handlet ned fra 295.000 SEK til 245.000 svarende til 193.000 danske kroner. Sælgeren havde købt båd i Grækenland og havde kun en weekend i august til overdragelsen. Vi forsøgte ihærdigt at få fat i en bådsagkyndig i Sverige. Både Panteanius og TopDanmark var hjælpsomme med kontakter, men bådkonsulenterne var alle på ferie.
Henrik Hansen fra Bådmagasinet kendte også en, som var på ferie, som dog kendte en anden, der kunne.
Der var nu blot få dage til en eventuel overtagelse, så vi kunne ikke nå at få rapporten før søsætning. Vi var lidt i tvivl, om vi så skulle droppe besigtigelsen, men blev alligevel enige om at hyre Anders Sellström til opgaven – om ikke andet ville vi få en god prioriteringsliste over, hvad det var vigtigst at tage fat på efter overtagelsen.
Samtidig ville sælger have sikkerhed for, at vi ville købe, inden de begyndte at bestille en kran til søsætning. Med en fantastisk vejrudsigt og forhippet på at alt skulle klappe, begik vi en stor (og dyr) fejltagelse.
Vi overførte 10.000 SEK til sælger, så de kunne sætte båden i vandet og begynde at rigge til i løbet af ugen – inden vi havde fået rapporten fra den bådsagkyndige. Alternativet ville være, at vi skulle tage til Sverige to gange – med en helt ukendt vejrudsigt til hjemturen.
Vi havde desværre ikke styr på det med over- førsler til udlandet og betalingsbetingelserne til den bådsagkyndige. Derfor fik vi først rapporten to dage efter besigtigelsen – og da var vi allerede på vej med færgen til Sverige.
Herefter blev læringskurven om glasfiber meget stejl. Anders Sellström havde målt meget høj fugtighed i underskroget. Han havde ikke set osmose, men anbefalede en tilbundsgående epoxy- behandling, som han vurderede til at koste op mod 50.000 SEK. Alle skroggennemføringer burde desuden skiftes. Han havde også fundet indikationer på, at der muligvis havde været en grundstødning. Faktisk vurderede han, at båden havde et efterslæb i reparationer med videre på op til 100.000 kroner. Vi ringede og skrev fra færgen og fik ting uddybet. Han kaldte båden ”misligholdt”. Så er det, man bliver lidt svedig og vågner op af drømmen.
Getterön er en dejlig ø med en hyggelig lystbådehavn.
Fra færgen kontaktede vi ligeledes vores forsik- ringsmand, Sven Holmboe fra TopDanmark. Han fortalte, hvor omfattende det ville være at reparere båden, hvis distancematerialet var ødelagt. Mere sved på panden.
Vi var ligesom på vej, og det var ret mærkeligt den onsdag aften at blive modtaget af de utroligt søde sælgere, som var kommet direkte fra arbejde og i fuld sving med at klargøre båden. De anede intet – præcis som vi intet havde anet blot fire timer tidligere.
Vi gennemgik rapporten sammen – de havde ikke selv fået lavet en rapport, da de købte båden af den første ejer fem år tidligere. Ejerne var uforstående over problemet, og gjorde det helt klart, at de ikke ville slå mere af prisen.
Netværket arbejder for os
Alt blev stillet i bero, mens vi flyttede om bord. Vi ringede og sms’ede med en del venner, søgte råd på internettet mv. (gruer for telefonregningen...), mens sælgeren fyldte vand på, så vi kunne bo der. Venner sagde, at vi sagtens selv kunne lave en osmoseforebyggende behandling, og det ville jo ikke være så dyrt. Det blev en urolig nat.
Næste dag trak vi videre på vores utroligt gode netværk. Indehaveren af Bianca Yacht, Anders Leth Christensen, og Morten Hinrichsen fra Humlebæk Bådeværft gav os velvilligt en stor indsigt i, hvilke risici der var forbundet med fugt i konstruktionen.
Den bundbehandling, som Anders Sellström havde anbefalet, ville på Humlebæk Bådeværft koste cirka 30.000 kroner, og det var i grunden ikke så skræmmen- de, men hvis sandwichen var ødelagt, så snakkede vi flere hundrede tusinde. Og det var skræmmende.
Vi besøgte også Eliassons Båtvarv på Getterön og fik en grundig indføring i, hvordan vi kunne undersøge situationen nærmere. Den imødekommende sælger demonstrerede for os, hvordan man samler en søventil med skroggennemføring og alting – og forklarede, hvordan og hvorfor en amatør kunne komme grueligt galt af sted, hvis gennemføringen ikke blev monteret på yderskroget, men over hele sandwichkonstruktionen. Han fortalte også, hvordan vi kunne opdage tæring i skroggennemføringer ved at skrabe malingen af og se, om der var huller i messingen.
Anders Leth Christensen, der er søn af den op- rindelige ejer af Bianca, kunne ikke huske, om skroget i 320eren var massivt eller lavet i sandwichkonstruktion, men han satte himmel og hav i bevægelse for at finde svaret.
Dagen efter fik vi endeligt bekræftet, hvad sælger også havde sagt – at skroget var massivt. Altså ingen risiko for skader i nogen sandwich. Men hvorfor kunne der så være så høj fugtighed i skroget – når båden havde stået på land i 10 mdr?
Familien sunder sig ovenpå den triste beslutning om at aflyse handlen.
Risikoen var for høj
Vi ringede igen til Morten fra Humlebæk, der fortalte, at der var høj risiko for osmose – uanset hvad den bådsagkyndige havde fundet. Værftet havde for eksempel haft en Bianca 107, der var blevet frikendt for osmose i en forundersøgelse, og da al maling var skrabet af, var der alligevel osmose i hele skidtet. Det kostede 100.000 kroner at lave.
Vi snakkede om det, sov på det igen og snakkede videre. Sideløbende med alle disse samtaler, kiggede vi igen og igen under dørken og studerede de andre mangler, som Anders Sellström havde påpeget.
Flere og flere små tegn pegede i retning af, at den første ejer havde været lidt af en klamphugger. En gør det selv mand uden håndværksmæssige kundskaber. Særligt sprang to små huller i dækket i øjnene. De var slet ikke repareret korrekt, og der kunne sagtens trænge vand ind i dækskonstruktionen.
En trist retræte
Vi fik ikke båden rigget til eller afprøvet motoren, før vi besluttede at trække os ud af handlen. Det har været en følelsesmæssig rutsjetur. Jeg havde allerede lagt en smule af mit hjerte i båden og hos de tiltalende sælgere, og jeg må indrømme, at jeg kneb en tåre, da vi rømmede båden.
Det kan sagtens være, at båden kunne være sat i stand for 30.000 kr. på et værft plus prisen for nye skroggennemføringer. Men risikoen for, at det blev meget dyrere, var for stor for os. Det var den rigtige beslutning at trække sig, men man føler sig lidt dum, når man på den måde har brugt 6-8 pct. af sit bådbudget på en handel, der ikke blev til noget.
Og det er altså lidt af en ærgelse at sidde på en færge, når vinden er vinkel, og hele sejlklubben tror, vi kommer sejlende på søndag. Men hvad er der at sige? Vi er blevet 15.000 kroner klogere – og næste gang vi beslutter os for en båd, så bliver det helt sikkert nogle andre fejl, vi begår.
☆ PDF : Utæt sprayhood, cockpitpresenning eller vinteroverdækning?
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 39 ,-/ mdr
+2,58 kr/mdr og få 8 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
